7. maj 2021
Ditte Skov (th.) og hendes team, her Maria Bresson, glæder sig til, at The Club må åbne igen på torsdag. Medlemmerne glæder sig også og er allerede begyndt at melde sig på hold.  

Foto: Peer Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Ditte Skov (th.) og hendes team, her Maria Bresson, glæder sig til, at The Club må åbne igen på torsdag. Medlemmerne glæder sig også og er allerede begyndt at melde sig på hold. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning med cava og balloner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbning med cava og balloner
Allerød - 04. maj 2021 kl. 22:02
Af Anne-Mette Rasmussen

Torsdag den 6. maj bliver der igen tændt for løbebåndene og skruet op for musikken i træningscenteret The Club på M.D. Madsensvej. Sammen med landets øvrige fitnesscentre må The Club endelig åbne igen efter at have været lukket ned siden den 9. december, og glæden er stor.

- Det er da fantastik, og vi glæder os. Jeg er blevet bombarderet hele morgenen med søde beskeder fra vores medlemmer, der også glæder sig. Det er skønt, siger indehaver Ditte Skov med begejstring i stemmen og tilføjer:

- Men vi har også travlt. Jeg har været i gang siden klokken 4 i morges. Det er en stor maskine, der skal i gang. Heldigvis havde jeg forberedt teamet, så vagtplaner og holdplaner er på plads. Lige nu handler det om at få spredt det gode budskab i nyhedsbreve, at få gjort rent og pustet balloner op.

Ditte Skov kan godt være bekymret for, hvilke restriktioner, der bliver forbundet med genåbningen. Men generelt er hun fortrøstningsfuld.

Coronapasset, der i hvert fald skal vises frem, ser hun ikke som det store problem for The Club, da der i forvejen er bemanding på i hele åbningstiden.

På holdtræning ser det ud til, at der må være 25, hvilket ikke kommer til at begrænse hold-aktiviteterne i The Club, der dog åbner med reduceret tilmelding på holdene for at passe på medlemmerne.

Og medlemmerne de er klar til at komme i gang igen.

- Jeg havde ikke mere end lige gjort hold-booking aktiv på hjemmesiden, før folk begyndte at booke pladser, siger Ditte Skov.

I den lange periode, træningsklubben i denne omgang har været lukket ned, har den jævnligt sendt nyhedsbreve ud til medlemmerne, og der har ligget øvelser til hjemmetræning på klubbens Facebookside og app.

Derudover har The Club arrangeret udendørs træning, som både medlemmer og ikke-medlemmer har kunnet deltage i.

Det har mere end 500 deltaget i.

Nu kan aktiviteterne så for alvor fortsætte indendøre i de vante omgivelser. Det glæder Ditte Skov sig til, for det har været en hård periode.

- Også økonomisk hård fordi vi er en lille og nystartet virksomhed. Det har på ingen måder været nemt. Vi har mistet cirka 20 procent af vores medlemmer, men vi håber, de har savnet os så meget, at de bakker op om genåbningen og kommer tilbage, så vi senest til efteråret er nogenlunde tilbage hvor vi slap. Vi skal nok komme igennem det. Vores medlemmer har allerede været helt fantastisk søde til at bakke os op for eksempel ved at donere beløb til os, siger hun.

Og på torsdag er ventetiden endelig ovre.

- Teamet og jeg er klar. Der kommer en lille hilsen på facaderne onsdag eftermiddag. Jeg har bestilt balloner og cava til åbningen klokken 12 på torsdag. Og nu vil jeg gå ned at vaske nogle baderum af, siger Ditte Skov energisk.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?