13. november 2019
Koncerten afvikles i den nybyggede koncertsal på Allerød Musikskole. Foto: Kim Rasmussen
Koncerten afvikles i den nybyggede koncertsal på Allerød Musikskole. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forårskoncert med Lillerødkoret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forårskoncert med Lillerødkoret
Allerød - 11. maj 2019 kl. 15:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag den 12. maj giver Lillerødkoret sammen med Blovstrødtrioen forårskoncert i den nye koncertsal på Allerød Musikskole.

Forårskoncerten byder på et varieret program, lover korets formand Olav B. Christensen. Således består koncertens første del af Cantique de Jean Racine af G. Fauré, Drei Volkslieder af Mendelsohn Bartholdy og Vier Sigeunerlieder af J. Brahms. Blovstrødtrioen, der består af Jørgen Jessen på klarinet, Annemarie Buhl Pedersen på piano og Jørgen Buhl Pedersen på violin, spiller Moderato og Allegro Agitato af Otte Stykker, Opus 83 af Mac Bruch.

Den anden del af korets program begynder med Noget om Afslapning af M. Bojesen, og i den endnu mere afslappede del indgår blandt andet Konen med Æggene til musik af Fuzzy samt Århus Tappenstreg af C. C. Møller. Hele programmet med fællessange kan ses på Lillerødkorets hjemmeside og Facebookside.

Koncerten dirigeres af Klaus Munk-Nielsen, der har sin debut som dirigent ved en forårskoncert i Lillerødkorets regi. Den begynder klokken 15, og der er entré på 25 kroner, som betales i døren.

Alle er velkomne, og man skal ikke melde sig til på forhånd.

grafik køb billede