14. oktober 2019
Niras' direktør Carsten Toft Boesen (tv) styrede debatten mellem Hans Andersen fra Venstre, Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, Konservatives Erik Lund og Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Niras' direktør Carsten Toft Boesen (tv) styrede debatten mellem Hans Andersen fra Venstre, Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, Konservatives Erik Lund og Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folketingsvalg: Lad os blive grønnere sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingsvalg: Lad os blive grønnere sammen
Allerød - 23. maj 2019 kl. 17:12
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras er FNs 17 verdensmål indarbejdet i visionen. Det var derfor naturligt, at bæredygtighed var et af emnerne, da virksomheden torsdag holdt frokostvælgermøde i kantinen.

Det var Hans Andersen fra Venstre, Martin Lidegaard fra Radikale, Konservatives Erik Lund og Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, der skulle stå for debatten. Som de stod deroppe i panelet, mindede de ganske meget om hinanden de fire mænd. Alle klædt i mørkeblå blazere og skjorter i forskellige nuancer af lyseblå. Men der var trods alt forskel på dem, blev det klart, da debatten gik i gang og de gav hvert deres syn på emnerne bæredygtighed og erhvervspolitik.

Der var enighed blandt de fire om, at det kræver et bredt samarbejde, hvis Danmarks skal blive grønnere i fremtiden. Derimod var der forskellige syn på, hvor gode vi har været for at skrue op for den grønne nuance indtil videre.

- Klima fik mig til at gå ind i politik. Og det er et tema til dette valg, fordi det haster så meget med at få reduceret udledningerne både i Danmark og i verden. Der har Danmark spillet en stor rolle, men der ligger stadig et kæmpe vækst-potentiale. At udnytte det kræver, at vi kan finde en bred enighed om visionen i Folketinget, ligesom vi gjorde det, da vi lavede en aftale på energiområdet sidste år, sagde Martin Lidegaard indledningsvis.

Erik Lund fulgte op:
- Nogle har måske hængt lidt i bremsen, når det gælder klimaforbedringer, men Konservative har trukket i den rigtige retning i regeringen. Det er godt, at alle gerne vil være grønne i denne valgkamp, for så kan vi blive enige. Vi har planer om, hvad vi vil, men vi kan gøre det hurtigere. Så vi skal lytte til eksperterne og i fællesskab finde ud af, hvordan vi kan gøre det hurtigere. Personligt håber jeg på et rigtig godt samarbejde med alle partier, sagde han.

Rasmus Stoklund, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, stiller op til Folketinget for første gang, og han mener også, at der skal skrues op for tempoet.

- Alle er efterhånden enige om, at det er en udfordring, som vi har et ansvar for at være fælles om at løse. Måske hviler vi lidt for meget på laurbærene, og jeg synes, vi arbejder for langsomt med den grønne omstilling i Danmark. Vi må træffe beslutninger nu, og havvindmølleparker kunne være en del af løsningen, da havvind er ved at blive konkurrencedygtig nu. Og så skal vi altså kræve lidt mere af landbruget, sagde han.

Hans Andersen fra Venstre, som en del af kritikken om det langsommelige tempo var rettet imod, synes ikke, det står så slemt til endda.

- Danmark skal være det grønneste land i verden, og jeg mener, at vi er på vej. Vi har besluttet at lave tre vindmølleparker, vi har vedtaget en energiplan, som alle partier i Folketinget stod bag, og vi har vedtaget, at al el skal være grøn i 2030. I Venstre siger vi også, at vi skal have en million elbiler i 2030, så jeg synes, vi er godt på vej, og jeg er stolt af det resultat, vi har leveret.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede