12. juli 2020
Træningen er igen godt i gang hos LUI Fodbold, hvor der bliver gået til den på alle holdene. Foto: LUI Fodbold
gallery icon

Se billedserie

Træningen er igen godt i gang hos LUI Fodbold, hvor der bliver gået til den på alle holdene. Foto: LUI Fodbold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldspillerne nyder atter livet på græs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldspillerne nyder atter livet på græs
Allerød - 31. maj 2020 kl. 12:09
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er liv og glade dage på fodboldbanerne hos LUI Fodbold, efter de fik lov til at åbne op for fodboldtræningen den 18. maj.

- Vi er simpelthen så glade for igen at kunne tilbyde træning til vores medlemmer, siger udtaler børne- og ungdomsformand i LUI Fodbold, Henrik Thomsen, der sammen med den øvrige bestyrelse, trænerne og kommunen har måttet arbejde hurtigt for at blive helt klar til genåbningen, fordi der skulle laves en række ændringer for at kunne overholde corona-reglerne.

- De har blandt andet medført en anden inddeling af banerne, indkøb af sprit samt en afgrænsning af, hvor forældrene må aflevere og hente deres børn. En af de vigtigste opgaver var at sørge for en klar kommunikation til spillere, trænere og forældre. Vi var lidt nervøse for, hvordan det ville blive taget imod, men det er simpelthen gået over al forventning. I den forbindelse vil jeg gerne have lov at rose både spillere, forældre og trænerne for den måde, de har taget imod de mange regler på. Alt er blevet overholdt til punkt og prikke, og selv de helt små spillere har fuldstændig styr på de nye rutiner. Vi har haft besøg af både kommunen og politiet, som har tjekket, at alt var, som det skulle være. Og det kan vi som klub godt klappe os selv på skuldrene over, for der var ingen anmærkninger, siger Henrik Thomsen.

Han fortæller desuden, at der er en virkelig god stemning på banerne, og at det er en stor glæde at se de mange glade børn og voksne på græs igen.

LUI Fodbold melder i øvrigt, at klubben også er klar til at holde fodboldskole i uge 27. Man kan stadig nå at melde sig til, det skal blot ske senest den 6. juni.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?