31. marts 2020
Fem kvinder fra Syrien og Serbien arrangerede fællesspisning på Lillevang Skole. Arrangementet var en del af deres integrationsforløb. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Fem kvinder fra Syrien og Serbien arrangerede fællesspisning på Lillevang Skole. Arrangementet var en del af deres integrationsforløb. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtningekvinder inviterede til fællesspisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flygtningekvinder inviterede til fællesspisning
Opdateret 29. januar 2020 kl. 22:14
Allerød - 29. januar 2020 kl. 21:18
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nylig dannede en fællesspisning på Lillevang Skole rammen om nogle hyggelige timer, da Allerød-borgere mødtes på tværs. Både for at smage på lækker mad og for at høre fem kvinder med flygtningebaggrunds livshistorie.

arrow Læs også: Gæstfrie kvinder inviterede på dejlig mad

Fællesspisningen var arrangeret af Esma, Majeda, Rojin, Muna og Hadiah fra Syrien og Serbien, og den var resultatet af et forløb om aktivt medborgerskab og social ansvarlighed, som kvinderne har været igennem.

Formålet med kvindegruppen er at opfordre kvinderne til selv at tage ansvar for deres integration. Kvinderne har derfor stået alene med ansvaret for at planlægge arrangementet, som lokale virksomheder havde doneret varer til.

Frederiksborg Amts Avis har tidligere bragt et begejstret læserindlæg fra en af de borgere, der sagde ja tak til at komme til fællesspisning på Lillevang Skole.

Og også på borgmesterkontoret er arrangementet blevet bemærket.

- Det er altid glædeligt, når vi finder på nye måder at mødes med hinanden på. Særligt når det danner nye bekendtskaber som i det her tilfælde. Jeg synes, at fællesspisningen er et godt eksempel på Allerøds identitet. Vi vil være tæt på hinanden og skabe meningsfulde fællesskaber for os selv og andre, siger borgmester Karsten Längerich (V) om kvindernes initiativ til fællesspisning.

- Et forløb som dette skal styrke kvindernes evne til at få kontrol over og tage ansvar for deres eget liv og situation. Det er vigtigt, at vores nye medborgere får et aktivt liv uden for hjemmet og føler, at de er en del af det lokalsamfund, som de bor i, siger Jesper Holdflod Pallesen (S), der er formand for Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget.

Det var første gang, kvinderne arrangerede fællesspisning, og omkring 10 Allerød-borgere dukkede op. Selvom de fem kvinder havde håbet på flere, er de enige om, at det var en god start.

- Måske bliver vi 50 næste gang, siger Muna optimistisk.