20. juli 2019
Farvegladerne er klar med årets første udstilling på Kirkehavegaard den 19. januar. Billedet her er lavet af Tove Sheth.
Farvegladerne er klar med årets første udstilling på Kirkehavegaard den 19. januar. Billedet her er lavet af Tove Sheth.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere glade farver på Kirkehavegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere glade farver på Kirkehavegaard
Allerød - 15. januar 2019 kl. 17:28
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fem amatørkunstnere udstiller, når kunstnersammenslutningen Farvegladerne lørdag den 19. januar slår dørene op for årets første udstilling. Og det bliver et alsidigt udvalg af værker, de besøgende får at se.

Mette Sommer laver både malerier og smykker og arbejder med akvarel, olie på lærred og sølv. Hendes motiver er genkendelige og enkle.

Lizzie Schnor har arbejdet med glas i fem år og er stærkt inspireret af muligheden for at sammensætte klare farver. For et år siden begyndte hun at supplere det kunstneriske arbejde med hækling. Således hækler hun nu tasker, sjaler og meget andet.

For Bente Carstensen handler det om at skabe stemninger og fortælle historier med sine oliemalerier. Udover malerierne laver hun skulpturer med et humoristisk præg. De er ofte lavet af kasserede ting, for eksempel keramik.

Søren P. Fabricius fandt efter pensioneringen fra en lang erhvervskarriere indenfor it en kunstnerisk åre, som har resulteret i en autodidakt produktion af akrylmalerier. Han arbejder med både abstrakte motiver og naturmotiver.

Også Tove Sheth er autodidakt billedkunstner, og hun har fokus på tegning, grafik, fotografi og maleri. Hun er hovedsageligt inspireret af naturen. Tove Sheth arbejder også med dekorationer og illustrationer for private og kommunale virksomheder.

Der er fernisering lørdag den 19. januar klokken 14. I udstillingsperioden, som løber til den 27. januar, er det muligt at se værkerne hver dag mellem 13 og 17, dog er der lukket mandag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede