28. maj 2020
Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer sender blandt andet en stor tak til medarbejdere, beboere og pårørende for en stor indsats for at undgå, at coronasmitten breder sig. På billedet er det formand Jesper Holdflod Pallesen (S). Foto: Allan Nørregaard
Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer sender blandt andet en stor tak til medarbejdere, beboere og pårørende for en stor indsats for at undgå, at coronasmitten breder sig. På billedet er det formand Jesper Holdflod Pallesen (S). Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere aktiviteter på vej til ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere aktiviteter på vej til ældre
Allerød - 19. maj 2020 kl. 20:12
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Koordinering af besøg og flere aktiviteter venter beboerne på kommunens plejecentre efter coronanedlukningen.

Der er lys forude for de plejehjemsbeboere og andre ældre, der i så lang tid har måttet undvære besøg, aktiviteter og sågar rengøring.

I denne uge genoptager Allerød Kommune gradvist alle visiterede ydelser til de ældre, som for eksempel rengøring. På mandag genoptages klippekortsordningen, der giver plejecenter-beboerne mulighed for selvvalgte aktiviteter. Og der afsættes midler til en besøgskoordinator på kommunens fire plejecentre.

Det har Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget besluttet.

- Det betyder rigtig meget for vores borgere, at de igen kan mødes med deres kære under trygge forhold på vores plejehjem. Derfor har vi besluttet at give tilskud til at sikre den bedst mulige koordinering med en besøgskoordinator. Der er ikke tale om en nyansættelse, men vi afsætter nogle timer på hvert plejecenter til at koordinere besøgene, fordi der er en del praktisk arbejde forbundet med at få enderne til at mødes og sørge for, at der ikke kommer for mange på samme tid, siger udvalgsformand Jesper Holdflod Pallesen.

Der vil på de enkelte plejecentre blive indrettet besøgspavilloner, udestuer eller lignende til at afvikle besøgene i. Det vil ske, når kommunen har modtaget retningslinjerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Han er klar over, at ventetiden har været lang og frustrerende for mange.

- Desværre går der i disse tider ofte lang tid fra, at der er indgået en aftale på Christiansborg, til myndighederne sender kommunerne de sundhedsfaglige retningslinjer, som vi skal følge. Det sætter nogle gange tålmodigheden på prøve hos både ansatte og borgere, siger han.

Der har også været skruet ned for aktiviteterne på kommunens plejecentre, hvor klippekortsordningen har været suspenderet, og alle aktiviteter har været lukket ned.

Men klippekortsordningen vender tilbage i næste uge, og der er sat midler af til at øge aktivitetsniveauet på plejecentrene igen. Allerød Kommune kan se frem til at få omkring 400.000 kroner af de 100 millioner, der er afsat på landsplan.

Derudover er kommunen også gået med i en fondsansøgning om penge til koncerter på plejecentrene.

- Vi vil gerne gribe nogle af de kreative forslag der dukker op, så vi kan skabe noget variation i udbuddet af aktiviteter for vores ældre. Det gælder om at gøre overgangsperioden så tålelig som muligt og at gøre en svær tid lidt mindre svær. I Allerød Kommune passer vi på vores ældre og sætter livet over alt andet. Nu har vi fået redskaber, der kan skabe lidt mere glæde i dagligdagen, og det er både udvalget og jeg rigtig glade for, siger Jesper Holdflod Pallesen.

Han glæder sig samtidig over, at man i Allerød Kommune endnu har haft smitte indenfor dørene på plejecentrene.

- Det er helt afgørende at holde smitten ude fra vores plejehjem. Når først smitten kommer ind, er den utrolig svært at få bugt med. Det viser erfaringer desværre fra andre kommuner. Et enigt udvalg vil derfor gerne takke medarbejdere, beboere og pårørende for en fantastisk indsats for at undgå smitte. Det har krævet kæmpe indsatser og kæmpe afsavn. Det er vi i udvalget meget bevidste om, siger han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?