22. november 2017
En 18-årig mand fra Marokko fik onsdag en dom på fire måneders fængsel for røveri begået på Allerød Station. Hans forsvarer ankede dommen. Foto: Hans Jørgen Johansen
En 18-årig mand fra Marokko fik onsdag en dom på fire måneders fængsel for røveri begået på Allerød Station. Hans forsvarer ankede dommen. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire måneders fængsel for røveri på stationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire måneders fængsel for røveri på stationen
Allerød - 18. maj 2017 kl. 05:45
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ung mand fra Marokko fik onsdag dom for et røveri på Allerød Station i marts. Han skal fire måneder i fængsel.

Den 26. marts ved 05.30-tiden om morgenen blev en mand, der lige var stået af S-toget, passet op af tre unge mænd. Da de kort efter gik videre, opdagede han, at hans mobiltelefon var blevet fisket ud af hans lomme.

Han løb efter dem for at få den tilbage, hvilket han også fik. Men umiddelbart derefter blev han overfaldet med knytnæveslag, som slog ham til jorden. Da han atter kom på benene, var de tre forsvundet fra stedet, og med sig havde de hans pung.

Den ene af de tre, som alle havde tilknytning til Sandholmlejren, var en ung mand fra Marokko, der onsdag formiddag sad tiltalt for røveri ved en domsmandsret i Hillerød.

- Det eneste, jeg har at sige, er, at jeg modtog en mobiltelefon og gav den tilbage igen, sagde den tiltalte.

På en video fra stationen, som anklageren afspillede i retten, var det dog tydeligt at se, at den 18-årige stjal telefonen, da de tre passede den forurettede op på stationen. Dette indrømmede den marokkanske mand da også efterfølgende.

- Jeg stjal den selv fra hans lomme og afleverede den tilbage til ham. Jeg fik medlidenhed med ham, fordi han så ret fuld ud, og så fortrød jeg, sagde han.

I halen af de fire måneders fængsel følger en udvisning af Danmark samt indrejseforbud i seks år.

Forsvareren ankede på stedet dommen, hvorefter anklageren begærede fortsat varetægtsfængsling af den tiltalte. Det ønske imødekom dommeren.

Læs mere om sagen i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk