20. april 2019
Julie Ehlers fra Stutsborg Rideskole modtog Allerød Idræts Unions Lederpris på 5000 kroner.
gallery icon

Se billedserie

Julie Ehlers fra Stutsborg Rideskole modtog Allerød Idræts Unions Lederpris på 5000 kroner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festlig fejring af idrætten og spejderlivet: Se hvem der løb med priserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festlig fejring af idrætten og spejderlivet: Se hvem der løb med priserne
Opdateret 21. marts 2019 kl. 11:31
Allerød - 20. marts 2019 kl. 22:22
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den Kongelige Livgardes Tambourkorps tog imod med fløjter og trommer ved den røde løber, da Allerød Ungdomsfond onsdag aften inviterede indenfor på rådhuset ved den årlige uddeling af idrætspriser og lederpriser.

arrow Læs også: 13-årig med sort bælte fik årets talentpris

Indenfor vrimlede det med unge mennesker i klubtrøjer og spejderuniformer , og der blev snakket og hilst på, inden seancen gik i gang.

Den blev indledt af borgmester Karsten Längerich (V), der var i strålende humør.

- Det er en sand fornøjelse at stå her og hylde alle jer lokale ildsjæle. Jeg blev lidt stakåndet, da jeg så, hvor lang listen af indstillede præmiemodtagere var. Men vi skal være glade for, at vi har så meget talent i Allerød. I har knoklet. Men i aften håber jeg, at I vil slappe af og nyde festen, sagde han.

Udover at hylde alle de lokale idrætsudøvere, der i årets løb har vundet et mesterskab, blev aftenen som vanligt også brugt til at sætte pris på de ledere, der får tingene til at glide i klubberne, der bidrager med deres engagement og gør en ekstra indsats for deres klub og deres idræt.

Allerød Idræts Union uddelte både en lederpris og en ungleder pris på hver 5000 kroner.

Lederprisen gik til Julie Ehlers fra Stutsborg Rideskole, som blandt andet igennem mange år har stået i spidsen for rideskolens stævneudvalg og dermed har haft ansvaret for hele planlægningen af stævner.

- Der er overblik og stævner gennemføres altid på en måde så risikoen for fejl og uheld minimeres for både rytter og hest. Så sikkerheden er altid i højsæde og alle lige fra den nye rytter på en af rideskolens heste til de mere erfarne ryttere får en god dag med kammeratskab i højsædet, lød indstillingen, som formanden for AIU, Dorte Paludan, gengav ved prisuddelingen.

Der blev også uddelt en unglederpris, som gik til en profil i fodboldverdenen, nemlig Joan Christensen fra Allerød Fodbold Klub.

Prisen modtog hun for sit virke som både træner for U13, akademitræner og kommende fodboldskolekoordinator. Derudover bidrager hun med hjælp til cafeen og hjælp til skolecup, samtidig med at hun passer sin træning på kvindesenior-holdet.

Dorte Paludan bemærkede i øvrigt, at hun ville ønske, hun kunne uddele mange flere priser sådan en aften.

- Det er altid svært at vælge imellem de indstillede idrætsudøvere, for I fortjener alle det skulderklap det er at få sådan en pris, sagde hun.

Allerød Ungdomsfond uddelte også en række lederpriser. Minilederpriserne gik til Jacob Johan Krog Christoffersen fra Sigma Swim samt Malene B. Nielsen og Tobias Øxenholt fra KFUM-spejderne Allerød-Lynge Gruppe.

Fondens lederpris blev uddelt til Angelique Grønborg Rasmussen fra Allerød Orienteringsklub, mens spejderlederprisen tilfaldt Cecillie Baagø Nielsen fra KFUM-spejderne Allerød-Lynge Gruppe.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede