
I denne uge kan man blive testet for coronavirus i Centerhallen i Lillerød. MEN det er først fra tirsdag den 24. november, at man kan blive testet.
Allerød Kommune oplyser til Allerød Nyt, at der ved en fejl har stået, at man kunne blive testet allerede fra mandag den 23. november, og derfor er flere gået forgæves, fortæller kommunen.
Man kan blive testet uden tidsbestilling ved at møde op mellem 10-16.
"Den samlede testkapacitet er dagligt på mellem 300 og 400 borgere. Region Hovedstaden oplyser, at der kan forventes kø, men at erfaringerne fra andre kommuner viser, at det går ganske stille og roligt. Der har således ikke været større problemer med lange ventetider. Region Hovedstaden gør endvidere opmærksom på, at testbussen lukker præcist kl. 16.00 - uanset kø," skriver Allerød Kommune.
Testbussen kommer tirsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, skriver kommunen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her