13. august 2020
På udstillingen kan man blandt andet se Ania Czarneckas billeder, som ofte er protrætter af mennesker og dyr.
gallery icon

Se billedserie

På udstillingen kan man blandt andet se Ania Czarneckas billeder, som ofte er protrætter af mennesker og dyr.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvegladerne demonstrerer forskellighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvegladerne demonstrerer forskellighed
Allerød - 14. januar 2020 kl. 21:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 18. januar har Farvegladerne fernisering på Kirkehavegaard, hvor en udstilling med værker af seks meget forskellige kunstnere fylder lokalerne.

De seks er Pernille Taisbak Hølledig, Flemming Aanæs, Mette Hoppensach Sommer, Winnie Martinsen, Ania Czarnecka og Lisbet Jerichau.

- Det er ganske unikt at have et så smukt udstillingssted, og vi føler os meget priviligerede, når vi kan udstille på Kirkehavegaard, siger Pernille Taisbak Hølledig på vegne af gruppen.

Hun udstiller selv skulpturer lavet af porcelæn og fliser samt smykker. Smykkerne er lavet af genbrugsmaterialer som udgåede mønter, smykkedele, knapper, porcelæn og perler.

Flemming Aanæs deltager med akryl-malerier. Han maler semi-naturalistiske billeder med et motiv, der er sammensat af forskellige motiver, som han finder forskellige steder. Hans mål er, at billeder skal fortælle en lille historie.

Mette Hoppensach Sommer laver oliemalerier og akvareller, og de er alle baseret på naturen. Hun arbejder også med sølv. Et levende og stærkt metal, som kan formes i det uendelige.

Skind og pels er Winnie Martinsens materialer, og ud af det laver hun blandt andet tasker, punge og luffer. Da hun går ind for genbrug, bruger hun skindet fra kasseret tøj.

Ania Czarnecka laver malerier og collager af materialer som akryl, blæk, lak og alt muligt andet, som hun finder brugbart. De gennemgående motiver i hendes værker er mennesker og dyr.

Naturalistiske billeder inspireret af lys og farver i naturen er det, som Lisbet Jerichau arbejder med. For tiden er hun dog i gang med en serie portrætter, hvor hun bruger inspiration fra gamle malere og konkrete billeder.

Der er fernisering lørdag den 18. januar klokken 14, og udstillingen kan ses frem til den 26. januar. Der er åbent tirsdag til søndag mellem 13 og 17.

I forbindelse med ferniseringen holder byrådsmedlem Olav B. Christensen åbningstale, og der vil være musikalsk underholdning med en ung jazz-trio.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?