16. august 2018
Borgergruppen »En grøn kommune går i sort« arrangerer demonstration forud for byrådsmødet torsdag den 21. juni. Borgerne vil have politikerne i tale om erhvervsområdet ved Farremosen. 

Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Borgergruppen »En grøn kommune går i sort« arrangerer demonstration forud for byrådsmødet torsdag den 21. juni. Borgerne vil have politikerne i tale om erhvervsområdet ved Farremosen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farremosen: Borgere vil have politikere i tale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farremosen: Borgere vil have politikere i tale
Allerød - 13. juni 2018 kl. 05:37
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forud for byrådsmødet torsdag den 21. juni bliver der holdt en stor demonstration, som kommer til at gå fra springvandet i bymidten ud til rådhuset. Demonstrationen er arrangeret af den kritiske borgergruppe »En grøn kommune går i sort«, og formålet er at gøre politikerne opmærksomme på, hvor stor utilfredsheden med erhvervsområdet for tung industri på Farremosen er.

arrow Læs også: Indlægget fra borgmester og viceborgmester: De store linjer og de 117 svar

Gruppens talsmand håber desuden, at demonstrationen kan få politikerne i tale. For indtil nu er det borgernes oplevelse, at hverken borgmester, viceborgmester eller flertallet af de øvrige byrådsmedlemmer har et reelt ønske om at gå i dialog med borgerne, når talen falder på Farremosen.

- Borgmesteren har det med at invitere til kaffemøder, som der ikke kommer noget ud af, på rådhuset. Men så god er kaffen på rådhuset altså heller ikke. Nu skal der noget kage til kaffen. Der skal noget mere på bordet. Vi vil med andre ord se noget handling nu. Vi gider ikke mere snak. Nu må politikerne se at komme ind i kampen og vise de borgere, der har valgt dem, at Allerød Kommune skal udvikles og ikke afvikles. Sidstnævnte risikerer man, hvis man skaber et lille samfund, som ikke er attraktivt at komme til som tilflytter, siger Thomas Frisch, der på borgernes vegne er meget insisterende i forhold til at få politikerne i tale.

- Hvor er I henne? Vi vil have handling, og I må se situationen i øjnene, møde os ansigt til ansigt og indgå i en dialog.

Forud for demonstrationen har borgergruppen delt op imod 10.000 flyers rundt i hele Allerød Kommune, hvilket vidner om et stort engagement og giver borgergruppen håb om stor deltagelse.

- Der har været stor opbakning. Mange meldte sig frivilligt til at delte flyers ud, så det er virkelig kommet bredt ud. De er blevet delt ud i nord, syd, øst og vest, og vi fornemmer, at vi bliver i stand til at vise politikerne, at det her ikke bare er Farremseon, det er hele Allerød, der er utilfreds, siger Thomas Frisch.

Demonstrationen begynder 17.30 ved springvandet i bymidten, hvorefter forsamlingen går til Allerød Rådhus, Bjarkesvej 2, hvor der er byrådsmøde 18.30.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

arrow Kritik sender miljøafgørelse retur
11. juni 2018 kl. 05:47 Opdateret: kl. 19:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk