25. januar 2021
Karsten Längerich (V) er ikke nervøs for kommunens kassebeholdning. Foto: Kenn Thomsen
Karsten Längerich (V) er ikke nervøs for kommunens kassebeholdning. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færre millioner i kassen giver kommune bundplacering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre millioner i kassen giver kommune bundplacering
Allerød - 28. november 2020 kl. 05:23
Af Anna Törnqvist Jensen

Da Karsten Längerich (V) satte sig i borgmesterstolen den 1. januar 2018, havde Allerød Kommune 5.500 kroner per indbygger i kommunen i kommunekassen. Nu er beløbet svundet ind til knapt 2.200 kroner per borger i Allerød, og det giver Allerød en bundplacering blandt landets kommuner målt på likviditet. Allerød indtager nemlig en fjerdesidsteplads ud af landets 98 kommuner, hvor gennemsnittet for landets kommunekasser er 8.500 kroner per borger efter kassekreditreglen. Men det er helt bevidst, at Allerøds kommunekasse ikke bugner, forsikrer borgmesteren.

- Man kan kigge på mange ting som økonomisk styringsværktøj, og det, jeg kigger meget på, er overskuddet på vores løbende drift. Det vil sige hvor mange penge, der er tilbage, når vi har taget højde for både indtægter og udgifter. Ligesom det er med et almindeligt husholdningsbudget, er det godt at have nogle penge i reserve, og det beløb er steget pænt. Samtidig er vores kassebeholdning lige så stille blevet reduceret gennem de sidste år. Det er helt bevidst, fordi vi ikke mener, at kommunen skal have en masse penge liggende. Pengene skal enten ud til borgerne eller bruges til velfærd, siger Karsten Längerich.

Ifølge Karsten Längerich kan de færre penge i kommunekassen forklares med, at byrådet i denne periode har spaden i jorden flere steder.

- Tidligere havde vi en langt højere kassebeholdning, men man budgetterede og planlagde også en masse anlægsprogrammer, som aldrig blev gennemført. Projekterne blev udskudt år efter år, og så røg pengene bare i kassen og var dermed med til at øge likviditeten, siger Karsten Längerich og fortsætter:

- Vi er blevet meget bedre til at overholde budgetterne og styre vores anlægsprojekt. De udgifter, vi har planlagt, bruger vi også, og vi rammer meget tættere på budgetterne end tidligere.

I november kunne forvaltningen i Allerød Kommune fortælle politikerne i Økonomiudvalget, at der gennemsnitligt er 77,7 millioner kroner i kommunekassen, og det er dermed et godt stykke over kommunens egen målsætning om en kassebeholdning på minimum 50 millioner kroner.

- Vi er godt polstret, og hvis der sker noget uventet, som vi er nødt til at reagere på, kommer vi til at kigge på nogle af de anlægsønsker, vi har, og udskyde dem. Men der er ingen grund til bevidst at udskyde noget, fordi der kan komme noget uventet, siger Karsten Längerich og understreger, at Allerød også er mange millioner fra at blive sat under administration af staten. Det sker nemlig først, når kommunen har minus i kommunekassen.

- Når der er 50 millioner kroner i kassen, er der ingen problemer, og når vi samtidig har det overskud på driften, som vi har, så har det kun en lille betydning, for så længe du har overskud, behøver du ikke samtidig have en masse penge sparet op, siger borgmesteren.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?