12. juli 2020
Louise Krag Andersen glæder sig til, at der nu igen kommer liv i Blovstrød Svømmehal. Her er hun fotograferet sammen med borgmester Karsten Längerich i forbindelse med indvielsen af hallen nye faciliteter. Foto: Kenn Thomsen
Louise Krag Andersen glæder sig til, at der nu igen kommer liv i Blovstrød Svømmehal. Her er hun fotograferet sammen med borgmester Karsten Längerich i forbindelse med indvielsen af hallen nye faciliteter. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eliteåbning bliver en god generalprøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eliteåbning bliver en god generalprøve
Allerød - 30. maj 2020 kl. 06:39
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er super glade for, at vi har et bassin her i lokalområdet, som er godkendt til Team Danmark-svømning, og som byrådet nu har givet grønt lys til, at vi kan bruge. Vi håber på, at det kan blive fra tirsdag den 2. juni.

Sådan siger Louise Krag Andersen, der er formand for Sigma Swim Allerød.

Hun understreger, at det ikke Sigma Swim Allerød, der har bestemt, hvilke svømmere, der skal i vandet. Det har været Team Danmarks beslutning. Men klubben har ønsket, at en god håndfuld af elitesvømmerne kunne træne i Blovstrød Svømmehal.

- I forhold til transporten betyder det rigtig meget, at svømmerne kan træne i nærområdet. Men der ligger også det i det, at der skal være rigtig mange i vandet der, hvor de træner nu. De er 17, der træner, og med retningslinjer om at der kun må være én svømmer per bane, så bliver træningen meget ufleksibel. Når man træner to timer ad gangen to gange om dagen, så bliver det svært at få hverdagen til at hænge sammen, når det også skal passe med arbejde og skole, siger Louise Krag Andersen.

Svømmeformanden er også glad for, at elitesvømmerne snart kan hoppe i det lokale bassin, fordi det giver Sigma Swim Allerød nogle erfaringer i forhold til, hvordan det i det hele taget kan fungere i svømmehallen, når der bliver trykket på den store knap, og de menige medlemmer også kan komme i vandet igen.

- Vi har gjort os rigtig mange tanker om, hvordan vi kan gøre det, når vi får lov til at åbne op igen. Vi synes, vi er klar til at gøre det på en forsvarlig måde, så børn og voksne kan føle sig trygge. Vi håber jo rigtig meget på, at vi snart kan åbne for alle vores svømmere, og den her eliteåbning er en rigtig god måde at teste det på, siger Louise Krag Andersen.

Sigma Swim Allerød har cirka 1200 medlemmer og er dermed Allerøds største klub.

Med hensyn til de camps, som svømmeklubben plejer at holde i sommerferien, fortæller formanden, at de bliver holdt i en eller anden form. Men at man endnu ikke ved, om det bliver med eller uden vand.

Klubben forventer at vide mere omkring den 8. juni, hvorefter de tilmeldte får mulighed for at sige ja eller nej til arrangementerne.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?