11. december 2019
Fremover skal sandet i institutionernes sandkasser kun skiftes hvert andet år i stedet for hvert år. På den måde sparer Allerød Kommune 100.000 kroner om året. Foto: Elmer Madsen
Fremover skal sandet i institutionernes sandkasser kun skiftes hvert andet år i stedet for hvert år. På den måde sparer Allerød Kommune 100.000 kroner om året. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Effektiviserer for ni millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Effektiviserer for ni millioner
Allerød - 26. juni 2019 kl. 05:23
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En vaskerobot til at vaske skolernes store gangarealer og idrætshaller. Nedlæggelse af Integrationshuset. Udskiftning af sandet i institutionernes sandkasser hvert andet år i stedet for hvert år. Og indførelse af tidsbestilling i Borgerservice.

Det er nogle af de effektiviseringer, som et enigt Økonomiudvalg netop har vedtaget. Der var stillet forslag om effektiviseringer for 10,2 millioner kroner, og stort set alle punkterne i effektiviseringskataloget blev stemt igennem.

- Vi har i alt fundet 9,1 millioner kroner, og dermed er i år, det år vi har fundet flest effektiviseringer overhovedet, siger borgmester Karsten Längerich (V) om beslutningen, der blev truffet i enighed.

- Vi ved godt, at hvis ikke vi finder pengene på denne måde, så kommer vi til at skulle finde dem på en måde, der gør meget mere ondt, når vi skal blive enige om et budget til efteråret. Og jeg vil i hvert fald hellere gøre det på denne måde end ved at skulle spare på servicen, siger Karsten Längerich.

Effektiviseringer defineres i Allerød Kommune som en omlægning af service, der ikke stiller borgerne dårligere, men gerne bedre, og som koster færre penge.

Det nævnte forslag om nedlæggelse af integrationshuset udspringer af et ønske om i stedet at arbejde samlet med integration på arbejdsmarkedet for alle borgere, uanset hvilken form for forsørgelse, de er på.

Deciderede besparelser på det kommende budget kommer byrådet dog ikke udenom, understreger borgmesteren.

- Vi kender endnu ikke det præcise beløb, men vi ved, at vi skal begrænse udgiftsvæksten mere, end vi havde regnet med, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.