1. december 2020
Jesper Holdflod Pallesen præsenterede på torsdagens byrådsmøde det midlertidige udvalgs opgave den kommende tid. Han kommer selv til at sidde i udvalget og glæder sig til arbejdet. Foto: Allan Nørregaard
Jesper Holdflod Pallesen præsenterede på torsdagens byrådsmøde det midlertidige udvalgs opgave den kommende tid. Han kommer selv til at sidde i udvalget og glæder sig til arbejdet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dreamteam skal hjælpe med svære opgaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dreamteam skal hjælpe med svære opgaver
Allerød - 21. november 2020 kl. 07:37

Af Anne-Mette Rasmussen
Det næste halve års tid skal politikere fra Allerød og eksterne fagfolk med særlig ekspertise i de specialiserede områder dykke ned i, hvordan kommunen kan udvikle kvaliteten af tilbud på områderne og samtidig prøve at tage hånd om den udfordring, som de stigende udgifter er.

Opgaveudvalgets kommende arbejde blev præsenteret på byrådsmødet torsdag aften.

- Det handler kort fortalt om alle vores specialtilbud, for eksempel til handicappede og til børn og unge med psykiatriske lidelser. Der er rigtig mange, og antallet stiger. Tendensen er smukt sammenfattet i kommissoriet: »Kommunerne har de seneste år oplevet markante udgiftsstigninger på området. Det er en tendens, som vi også ser i Allerød og en tendens, der ser ud til at fortsætte, med mindre der sker noget andet«, fortalte formand for Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget Jesper Holdflod Pallesen og fortsatte:

- Og det er dette »andet«, vi prøver at afsøge med det her udvalg, for noget skal der ske. For økonomiens skyld, fordi den her udvikling suger penge ud af alle andre områder. Og for borgernes skyld, fordi vi er i tvivl, om det her virkelig er den rigtige måde at fortsætte på. Eller kan vi gøre det på andre måder, så vi får mere nærvær, og flere borgere for eksempel kan blive i deres nærområde? Om vi kan, ved vi ikke, men det skal vi have undersøgt. Jeg håber virkelig, at vi med det her udvalgs arbejde får en viden, som vi kan bruge fremover.

Med i udvalget er de fire byrådspolitikere Nikolaj Bührmann (SF), Olav B. Christensen (V), Jesper Holdflod Pallesen (S) og Lars Bacher (K). Derudover består det af en række eksperter på området, som udvalgsformanden på byrådsmødet betegnede som et rent dreamteam, altså et drømmehold.

Den ene er Mette Lindegaard, som er partner og leder af PWCs public welfare afdeling, og som har et indgående kendskab til de statslige og kommunale opgaver på velfærdsområdet. Den anden er Jakob Påske, der er partner i konsulentvirksomheden Marselisborg. Han er uddannet antropolog og har et stor kendskab til lovgivningen på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

Fabio Dovigo er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forsker blandt andet i skoler og skoleforvaltningers håndtering af inklusion og diversitet. I udvalget skal han bidrage med sin ekspertviden om pædagogik og inklusion.

Det fjerde eksterne medlem af udvalget bliver Anne-Mette Friis, der er national chef i Unicef. Hun er uddannet skolelærer og har en diplomuddannelse i pædagogik. Siden 2001 har hun været ansat i Unicef, hvor hun blandt andet har været med til at oprette »Rettighedsskoler«.

- Det er virkelig godt gået af forvaltningen, at den har fået de mennesker med. Det lover godt, og jeg ser frem til, at vi får en sand masterclass på det specialiserede socialområde, siger Jesper Holdflod Pallesen.

Det var et enigt byråd, der torsdag satte opgaveudvalgets arbejde i gang.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?