15. juni 2021
Dorte Kierulff mistede sidste år sin far Hugo Schrøder, som var dement. I den sidste tid gik det rigtig hurtigt ned ad bakke, fordi familien ikke kunne besøge ham på plejehjemmet. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Dorte Kierulff mistede sidste år sin far Hugo Schrøder, som var dement. I den sidste tid gik det rigtig hurtigt ned ad bakke, fordi familien ikke kunne besøge ham på plejehjemmet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dortes far døde tre uger efter hun måtte besøge ham igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Dortes far døde tre uger efter hun måtte besøge ham igen

For Dorte Kierulffs far fik det fatale konsekvenser, at der blev lukket helt ned for besøg på plejecentre.

Allerød - 16. februar 2021 kl. 06:14
Af Anne-Mette Rasmussen

I foråret skrev vi om Hugo Schrøder og hans familie, der var frustrerede over, at de ikke længere kunne besøge ham på Plejecenter Engholm, som de plejede at gøre i flere timer hver dag.

arrow Læs også: Ikke været overskud til meget andet end at få butikken til at køre

De var glade, da der sidst i april blev åbnet for, at deres mand og far igen kunne få besøg. Men Hugo Schrøder var ikke længere den samme. Han var svækket af flere fald, mærket af fraværet af de daglige besøg med samtaler og gåture, og han var fysisk en skygge af sig selv på grund af manglende aktivitet og hjælp til at spise.

Gensynet blev da også en kort glæde. Den 12. maj døde Hugo Schrøder. Han blev 88 år, og den sidste tid gik chokerende hurtigt ned ad bakke. Det fortæller hans datter Dorte Kierulff om her.

Før coronaen besøgte Dorte Kierulff sin far hver dag på plejehjemmet. Hun kom om aftenen, hvor de talte sammen om løst og fast og nogle gange så fjernsyn. Hendes mor kom også hver dag for at gå tur sammen med sin mand og tale med ham.

Udover den kærlighed og omsorg, der helt naturligt lå i besøgene, var de med til at holde Hugo Schrøder i gang. Han var dement, og hans sprog var påvirket af sygdommen, men de daglige samtaler med datteren holdt det ved lige. Og de daglige gåture sammen med hustruen holdt fysikken i gang.

- Vi kom hver dag, fordi der ikke er tid til det, man kalder omsorg sådan et sted. Der er ikke tid til at tale med beboerne eller at aktivere dem. Det har de slet ikke ressourcer til. Det er ikke en kritik af personalet, for de kan ikke gøre andet, end det de gør. De har bare ikke tiden til det. Jeg kan godt forstå, at de måtte lukke af. Men det nytter jo ikke noget, at man i en kommune kun har frivillige til at varetage at lave ting med beboerne, siger Dorte Kierulff.

Derfor påvirkede det også Hugo Schrøders fysiske og psykiske velbefindende meget negativt, da der fra den 18. marts til den 25. april 2020 var besøgsforbud på plejehjemmene.

- Hans sprog er blevet meget dårligere. Det er hans fysik også. Han er blevet usikker på benene og har fået sværere ved at gå. Han er blevet mere forvirret og mere ked af det, og så har han tabt sig. Så meget at han har tabt sin vielsesring, og nu er den væk. Han har været gift med min mor i 62 år, og det er bare et symbol på en meget sørgelig ting, fortalte Dorte Kierulff, da Frederiksborg Amts Avis talte med hende i april måned sidste år.

Kolde besøg

Da der kort efter blev åbnet for besøg igen, skulle de foregå udendørs, og det var ikke ligefrem nogen fornøjelse. For det var koldt.

- Så sad vi der og frøs i al slags vejr og talte med min far. Han ville så gerne røres, men vi måtte jo ikke tage ham i hånden. Vi måtte intet med ham. Vi kunne ikke engang gå en tur med ham. Jeg kan ikke sige dig, hvor desperate vi var til sidst, Men vi kom aldrig indenfor igen, siger hun.

Ikke før den 10 maj, to dage før Hugo Schrøder døde. Men da var han så langt væk på grund af smertestillende medicin, at familien ikke kunne få i kontakt med ham.

Tre gange i løbet af den sidste tid faldt Hugo Schrøder og slog sig voldsomt. Sidste gang var den 5. maj, hvor han blev kørt på hospitalet med svære smerter.

- Jeg har aldrig set min far græde, men der lå han og græd, fordi han havde smerter. Og så vidste jeg bare, at nu var han ved at give op, fortæller Dorte Kierulff om faderen, der blandt andet havde bukket nogle ribben og kom tilbage til plejehjemmet udstyret med morfin.

- Derfra gik det bare hurtigt. Han var sengeliggende, havde smerter og drak ikke rigtig noget. Han lå bare og sygnede hen. Det var et forfærdeligt forløb.

Nogle af de medarbejdere, der passede på Dorte Kierulffs far, har sagt til hende, at han er et eksempel på, hvor hurtigt det går ned ad bakke, når man ikke kan holde beboernes aktivitetsniveau ved lige. Det er også familiens oplevelse. Oveni den manglende aktivitet kneb det også med at få spist.

- Vi talte med ham hver dag og sørgede for, at han fik noget at spise. Personalet har ikke tid til at sidde og spise sammen med beboerne, så min far fik jo ikke meget mad uden os. Jeg har hørt en virolog fortælle, at ligesom vi almindelige mennesker har fået covid-19-kilo på sidebenene, så har de ældre på plejehjemmene tabt sig. De trives ikke, de får ikke spist ordentligt, og de bevæger sig ikke, siger Dorte Kierulff, der satte en huskeseddel til personalet på en skabslåge, da hun den 12. marts sidste gang besøgte sin far inden nedlukningen.

På sedlen stod der: »1: Varm trøje 2: Tilbyd ham mad 3: Hjælp ham på toilettet«.

Passiv dødshjælp

Dorte Kierulff har både af personale og plejehjemslederen fået at vide, at der ikke var ressourcer til at hjælpe med andet end den basale pleje.

- Det kan da ikke være rigtigt! Jeg forstår ikke, at man ikke holder deres fysiske form ved lige, når man ved, hvor vigtigt det er for demente. Det må da kunne lade sig gøre. Jeg ser det som en form for passiv dødshjælp, når man ikke sørger for at aktivere plejehjemsbeboerne. Covid-19-tiden har virkelig vist, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, siger hun.

Til det siger Jesper Holdflod Pallesen, der er formand for Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget:

- Jeg anerkender, at situationen for pårørende kan have set temmelig håbløs ud på grund af de hårde besøgsrestriktioner og et lavere aktivitetsniveau i perioder. Men at alt har været sat i bero er ikke rigtigt. Der har i perioder ikke været besøg. Men i foråret og sommeren kørte vi med fuld bemanding, da der ikke var smitte hverken blandt beboere elle ansatte. Så da har der været næsten de samme aktiviteter som normalt med sang, spisning og så videre. Vi havde blandt andet Den Kongelige Livgardes Musikkorps ude på ét af vores plejehjem, ligesom der har været gårdsang og andre ting. Men det har været en hård periode, det er der ingen som helst tvivl om.

arrow Plejehjemsbeboerne har lidt under corona
16. februar 2021 kl. 11:08 Opdateret: kl. 15:48
arrow Tabte evner svære at redde
16. februar 2021 kl. 05:31 Opdateret: kl. 10:37
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?