5. marts 2021
Bølgerne gik højt på de virtuelle byrådsmøde, som borgerne kunne følge på storskærm på Allerød Rådhus. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Bølgerne gik højt på de virtuelle byrådsmøde, som borgerne kunne følge på storskærm på Allerød Rådhus. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det var Miki der startede!: Valgkampen brød ud i lys lue på byrådsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var Miki der startede!: Valgkampen brød ud i lys lue på byrådsmøde
Allerød - 24. januar 2021 kl. 11:06
Af Martin Stokkebro Moestrup

At der lokalt er visse gnidninger imellem særligt de tre største partier i kommunen med Det Konservative Folkeparti på den ene side og Venstre og Socialdemokratiet på den anden side, behøver man ikke have fulgt den allerød'ske politik længe for at have opdaget.

Torsdagens byrådsmøde var et skoleeksempel på dette og samtidig et klart signal om, at valgkampen og positioneringen forud for november måneds kommunalvalg er i fuld gang.

Palaveren startede under byrådsmødets punkt 7 "Helhedsplan for boligudbygning ved Sportsvej". Ifølge kommunens Planstrategi 2019 vil man bygge 230 nye boliger på området mellem Møllemosevej, Sportsvej og Kollerødvej opgrænsende til Allerød Fodboldklubs arealer.

Beskyldninger om valgårspolitik

Lige netop fodboldbanerne er sagens stridspunkt. De konservative er bange for, at man med helhedsplanen skaber en mulighed for, at der skal bygges på nogle af banerne, der i så fald ville blive flyttet nord for - og længere væk fra - klubhuset. Derfor ønsker de lige som Vores Allerød kun at gå ind for en helhedsplan, hvis det specifikt indskrives, at der ikke bygges på fodboldbanerne. Venstre og Socialdemokratiet ønsker sammen med SF og de radikale ikke at ligge sig fast på noget i forbindelse med helhedsplanen, men ønsker at tage diskussionen, når der på et senere tidspunkt skal udarbejdes en ny lokalplan for området.

På byrådsmødet blev flertallets ønske om at gå videre med igangsættelsen af udarbejdelsen af helhedsplanen vedtaget trods stemmer imod fra de konservative, Vores Allerød og Enhedslisten, men det var ikke uden, at bølgerne gik højt.

"Konservative, Vores Allerød og Enhedslisten kører valgårspolitik, og det ærgrer mig rigtig meget", sagde Nikolaj Rachdi Bührmann (SF).

"Hvorfor skal man male sig op i et hjørne fra starten af. Det ser jeg ikke nogen fordel i," fortsatte Miki Dam Larsen (S).

De konservatives Jørgen Johansen skød tilbage på valgkampsbeskyldningerne: Det var ikke os, der startede, sagde han. Arkivfoto

K: Det var Miki der startede

Det fik Jørgen Johansen (K) til at tage til genmæle.

"Er der gået valgår i det? Hvis der er, hvem var det så, der startede? Det var i teknik og plan (teknik-, erhverv-, plan-, og miljøudvalget, hvor Miki Dam Larsen er formand, red.). Så lad være med at give os skylden. Det var ikke os, der gjorde det politisk", sagde han.

Punktet endte i decideret mundhuggeri mellem de konservatives Erik Lund, der lige som Jørgen Johansen er tidligere borgmester, og nuværende borgmester Karsten Längerich, der i den egenskab er ordstyrer på byrådsmøderne. Erik Lund mente, at de konservative skulle have lov til at stile et modforslag, mens Karsten Längerich mente, at praksis i denne byrådsperiode har været, at man først stemte om det forslag, som havde størst opbakning.

"Erik du har ikke fået ordet. Vi har gjort det sådan her i hele perioden, og du har aldrig sagt noget, når det handlede om noget, du ikke selv gik ind for," sagde Karsten Längerich.

"Det er ikke rigtigt, Karsten," lød modsvaret fra Erik Lund.

Gnidninger fortsætter

Den hårde tone fortsatte, da man kom til punkt 13 omhandlende dispensation fra den netop vedtagede helhedsplan for bymidten til et byggeprojekt på Frederiksborgvej 25 i hjertet af Lillerød. Her var det de konservatives Martin H. Wolffbrandt og Miki Dam Larsen, der kom i en heftig debat. Førstnævnte mente, at det er for tidligt at give dispensation, når helhedsplanen kun blev vedtaget i september.

"Hvis man ændrer på aftale nu, åbner vi op for, at man kan ændre den alle mulige andre gange," sagde Martin H. Wolffbrandt.

Men det argument havde Miki Dam Larsen ingen forståelse for.

"Formålsløs stædighed," kaldte Socialdemokratiets Miki Dam Larsen blandt andet de konservatives holdning til at dispensere fra helhedsplanen for bymidten. Foto: Allan Nørregaard

"Hvad er begrundelsen? Det her virker som komplet formålsløs stædighed. Det giver mig et indtryk af, at de konservative ikke kan håndtere planområdet," sagde Miki Dam Larsen.

Han hårde kommentarer bragte de konservatives gruppeformand Jørgen Johansen på banen.

"Der er sat nye standarder for den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Det er uhørt. Miki, jeg troede du var leder. Det er du så ikke, kan jeg forstå. Jeg synes, det er nederdrægtigt. Vi har ikke drøftet generelt i byrådet, hvordan vi gør i forhold til helhedsplanen. Derfor er det fornuftigt lige at lade helhedsplanen få lidt liv," sagde han.

Fortsatte efter mødet

Højst usædvanligt fortsatte diskussionen, efter mødet var slut, da Erik Lund igen så sig nødsaget til at kritisere Karsten Längerich for ikke at ville lade de konservative stille et modforslag i sagen om helhedsplanen for Sportsvej-området.

"Hvorfor kan det ikke komme på? Lad os nu få den åbenhed over for borgerne," fortsatte Erik Lund.

Torsdagens byråd taget i betragtning er der retorisk lagt op til en hård valgkamp.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?