5. april 2020
Eleverne på alle landets gymnasier er sendt hjem, og der er for tiden ikke nogen fysisk undervisning på Allerød Gymnasium. I stedet for at mødes i "Badekarret" som på billedet, modtager eleverne nu virtuel undervisning. Foto: Kim Rasmussen
Eleverne på alle landets gymnasier er sendt hjem, og der er for tiden ikke nogen fysisk undervisning på Allerød Gymnasium. I stedet for at mødes i "Badekarret" som på billedet, modtager eleverne nu virtuel undervisning. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den virtuelle undervisning er oppe i gear

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den virtuelle undervisning er oppe i gear
Allerød - 24. marts 2020 kl. 18:49
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag den 11. marts på direkte tv fortalte, at alle landets gymnasie-elever skulle blive hjemme næste dag, var Allerød Gymnasium gået i gang med at forberede sig på en dagligdag uden fysisk klasseundervisning.

Og derfor kom gymnasiets fjernundervisning hurtigt op at køre, fortæller rektor Kirsten Schiellerup.

- Vi nåede onsdag at få talt med elever om, hvis situationen skulle opstå, og vi fik nedsat en arbejdsgruppe, der sad og arbejde på det onsdag eftermiddag. Det var vi rigtig glade for, for fra torsdag morgen var alle elever og lærere som bekendt sendt hjem, siger hun og fortsætter:

- Allerede torsdag var nogle timer oppe at køre som fjernundervisning, og torsdag blev de fleste timer gennemført. Siden mandag i uge 12 har den virtuelle undervisning kørt hel stringent, og eleverne følger det samme skema, som hvis de skulle i skole.

Kirsten Schiellerup er imponeret over, hvordan både lærere og elever håndterer den nye situation.

- Det er jo en kæmpe opgave for lærerne at omsætte deres undervisning til et virtuelt univers, og vi i ledelsen er så imponerede over dem. Lærerne har skullet forberede sig på en helt anden måde, og der har været en stejl læringskurve. De arbejder allesammen hjemmefra, og det er også en udfordring for de lærere, som selv har børn hjemme i forskellige aldre. Men de er positive og konstruktive og gør sig enormt umage på trods af de her meget vanskelige forhold, siger hun.

Også for eleverne kræver det en helt særlig indsats, understreger rektor.

- Det er også en stor opgave for eleverne at skulle sidde foran en skærm hele dagen og få noget ud af undervisningen. Det kræver meget af dem. Man har pludselig et helt andet ansvar for at følge med, og det kræver rigtig meget disciplin. Så det er også svært for eleverne. Men vi gør os allesammen en kæmpe umage for at få det hele til at køre så hensigtsmæssigt som muligt i denne bizarre situation, siger Kirsten Schiellerup.