1. marts 2021
De første borgere blev fredag vaccineret i FH-Hallen i Allerød. Foto: Allerød Kommune
De første borgere blev fredag vaccineret i FH-Hallen i Allerød. Foto: Allerød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De første Covid-19-vacciner er givet i FH-Hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De første Covid-19-vacciner er givet i FH-Hallen
Allerød - 24. februar 2021 kl. 02:40
Af Camilla Bjørkman Aagaard

De første Allerød-borgere er blevet vaccineret i FH-Hallen.

Det skete fredag i sidste uge, efter at Allerød kommune i samarbejde med Region Hovedstaden fik stablet et lokalt vaccinationscenter på benene til borgere over 65 år med behov for både personlig og praktisk hjælp.

Der blev hurtigt trukket i arbejdstøjet, for der er mange krav til selv et lille, lokalt vaccinationscenter. Der skal sikres strøm til kølebilerne, som kommer med vacciner, skaffes stole til ventepladser, indkaldes ekstra sundhedspersonale til ledsagelse og observations af borgere samt tænkes i afstand og tilgang til vaccinationskabiner.

Én af de borgere, der fik sit første stik, var Lis Konradsen.

- Jeg er ikke meget for vaccinationer, men denne her vil jeg gerne have. Og til andre, der er i tvivl, vil jeg sige: I skal ikke være bange, det gik så nemt, og de er søde, siger Lis Konradsen i en pressemeddelelse.

Langt de fleste borgere blev hentet i bus, ledsaget af sundhedspersonale. Tre busser fra Finns' Handicapkørsel kørte borgere med kørestole, rollatorer og andre ganghjælpemidler ind til FH-Hallen. Enkelte borgere kom kørende hjemmefra på el-scooter eller el-kørestol, og nogle blev fulgt af pårørende for støtte og hjælp. Alle borgere var placeret med god afstand i hallen, og blev fulgt ind i vaccinationskabiner enkeltvis, hvor to praktiserende læger stod klar med sprit og sprøjter.

Trods lidt ventetid var der en god stemning i hallen, hvor der var glad musik i baggrunden, mens sundhedspersonalet tilså de vaccinerede og bød på vand og juice.

Allerød Kommune planlægger endnu en vaccinationsrunde i morgen, torsdag, til borgere, som har modtaget invitation til vaccination i deres e-boks eller som brev. Målgruppen er borgere, der får hjælp fra kommunen eller borgere over 85 år. Samtidig planlægges endnu en vaccinationsdag for beboere i plejeboligerne, som ikke tidligere har kunne vaccineres.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?