21. oktober 2019
Partistifterne Peter Seier Christensen og Pernille Vermund, til venstre, sammen med Jesper Hammer og John Jensen, som i byrådet skifter DNA ud med Nye Borgerlige. Nyheden blev præsenteret på et pressemøde hjemme hos Jesper Hammer. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Partistifterne Peter Seier Christensen og Pernille Vermund, til venstre, sammen med Jesper Hammer og John Jensen, som i byrådet skifter DNA ud med Nye Borgerlige. Nyheden blev præsenteret på et pressemøde hjemme hos Jesper Hammer. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DNA-skifte ingen overraskelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DNA-skifte ingen overraskelse
Allerød - 06. februar 2016 kl. 07:16
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Ambitionen om at vi kan få borgmesterposten er blevet større, sagde Jesper Hammer på det pressemøde, hvor DNA fortalte om lokallistens skifte til Nye Borgerlige.

arrow Læs også: Nye Borgerlige ind i Allerød Byråd

Hverken det eller selve navneskiftet kommer dog som nogen overraskelse for de to største borgerlige partier i Allerød Byråd, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den konservative borgmester Jørgen Johansen iler med et til lykke og en konstatering af, at navnet DNA jo på et tidspunkt ikke længere er tidssvarende.

- Navnet Det Nye Allerød dør på et tidspunkt, og nu har de så bekendt kulør. Ofte er det ret svært at placere en lokalliste på det politiske barometer, men jeg vidste nok godt, at DNA var et borgerligt parti. Men om de er konservative?

Nu har jeg det sådan, at alle mennesker konservative, men OK, med hele 11 partier eller lister i byrådet er det godt med nogle flere, der er tilknyttet et landsdækkende parti. Nu kommer Nye Borgerlige jo til at stå på mål for nogle landspolitiske forhold, selv om det lokale stadig vil være det vigtigste for dem, siger Jørgen Johansen.

Han mener, at den store opgave for Nye Borgerlige i det hele taget bliver at få 15.000 flere stillere for at blive valgberettiget.

- Det er ikke så let en opgave, fastslår borgmesteren.

Venstres gruppeformand Lone Hansen mener ligesom Jørgen Johansen, at DNA´s »hamskifte« ikke få den store betydning for dagligdagen i Allerød Byråd og de politiske udvalg.

- Den store forskel kan blive, at de ved næste valg har et større bagland. I det daglige vil der næppe vise sig den store forskel. DNA har hele tiden arbejdet fra sag til sag, noget ustruktureret og populistisk. Nu skifter de til Nye Borgerlige, og der havde jeg nok snarere set dem som en del af Liberal Alliance. På mange måder ligger DNA tæt på Venstre og Liberal Alliance, siger Lone Hansen.

DNA, Det Nye Allerød, blev stiftet i 2008 og har altså otte år på bagen og er i Allerød Byråd aktuelt repræsenteret af Jesper Hammer og John Jensen, der besidder hver sin post som udvalgsformand.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede