24. oktober 2020
Red Barnet flytter fra lokalerne på Frits Hansensvej til Torvestrædet. Den nye butik åbner lørdag den 3. oktober. 

Foto: Allan Nørregaard
Red Barnet flytter fra lokalerne på Frits Hansensvej til Torvestrædet. Den nye butik åbner lørdag den 3. oktober. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona: Kun få ansøgninger til populær pulje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona: Kun få ansøgninger til populær pulje
Allerød - 01. oktober 2020 kl. 07:03
Af Anne-Mette Rasmussen

På sit møde i sidste uge var Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget udsat for en noget uvant situation, da det skulle fordele midler fra den pulje til frivilligt, socialt arbejde, som klubber, foreninger og frivillige kan søge. For en gangs skyld var der flere penge at gøre godt med, end der var ansøgninger om. Årsagen er corona.

- Det plejer at være et svært valg mellem en masse ønsker fra mange foreninger. Men vi kan se, at de er blevet godt og grundigt coronaramt, for sådan var det slet ikke denne gang. Der var 80.000 kroner tilbage i puljen, og der var kun ansøgninger for 30.000 kroner. Så det var den omvendte verden af det, der plejer at være en svær prioritering, og hvor vi ikke kan tilgodese alle, siger Jesper Holdflod Pallesen (S), der er formand for udvalget.

- Det er klart et udtryk for, at vores frivillige ikke kan lave de aktiviteter, de plejer. Det er rigtig skidt, for de frivillige udfører jo et stykke arbejde, der ofte kommer vores svageste til gode, siger han.

Sædvanligvis går overskydende penge fra puljen i kassen. Men på mødet enedes udvalget om at ønske at få overført restbeløbet til næste år.

- Vi håber, at der til den tid kommer en ketchup-effekt, fordi foreningerne så trænger til at komme i gang med aktiviteter. Om det bliver sådan, skal besluttes af byrådet, siger udvalgsformanden.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?