15. maj 2021
Det skete under usædvanlige former, da Allerød Byråd torsdag aften holdt sit første møde efter coronanedlukningen. Foto: Allan Nørregaard
Det skete under usædvanlige former, da Allerød Byråd torsdag aften holdt sit første møde efter coronanedlukningen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmøde i afsprittede omgivelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmøde i afsprittede omgivelser
Allerød - 30. april 2020 kl. 22:47
Af Anne-Mette Rasmussen

Allerød Byråd mødtes torsdag aften for første gang siden statsminister Mette Frederiksens nedlukning af landet.

Marts måneds møde blev aflyst, men torsdag var der atter samling i Borgerportalen. Dog under nye former.

- Det har været et stort dilemma at beslutte, hvordan det her møde skulle finde sted. Det er endt med at blive her, som vi plejer, men med to meter imellem byrådsmedlemmerne. I kan se det blå tape på jeres borde, derfra skulle der gerne være to meter til jeres nabo. Der er også to meter imellem tilhørerpladser og pressen. Bordene er blevet sprittet af, alt hvad der ligger på bordene er lagt frem af personale med handsker på, og vi har masser af håndsprit, sagde borgmester Karsten Längerich (V), da han indledte mødet.

- Jeg håber, at alle kan føle sig trygge under disse forhold, lød det fra borgmesteren, der som den eneste på aftenens møde havde en mikrofon til rådighed.

På grund af de to meters afstand imellem byrådsmedlemmerne, der plejer at være to om at dele et bord, blev ekstra borde taget i brug, og hverken mikrofonerne eller anlægget, som de bruger til at trykke sig ind i talerækken, var til rådighed. Ønsket om at få ordet blev af samme grund markeret med en håndsoprækning denne aften.

Udover de mange coronaforholdsregler var corona også på selve dagsordenen, da byrådet skulle behandle flere coronarelaterede punkter.

Et af dem var beslutningen om, hvorvidt forældre skal have penge tilbage for de madordninger, som børnene i kommunens institutioner ikke har brugt siden den 16. marts.

Det var alle byrådsmedlemmerne enige om, at de skal.

- Det er vigtigt at forældrene kan få pengene tilbage for den vare, de ikke har fået, sagde Konservatives Lars Bacher, og Viggo Janum fra Vores Allerød tilføjede:

- Jeg synes ikke, det ville være rimeligt, at kommunen kunne ende med at få en indtægt ud af det her.

Samlet set kan forældrene se frem til at få knap 800.000 kroner tilbage.

Det beløb dækker over tilbagebetaling af hele beløbet for perioden 16. april til 10. maj. Samt tilbagebetaling af penge for de madvarer, der ikke er blevetkøbt i perioden fra den 16. marts til den 15. april.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?