7. maj 2021
Erling Petersen hjemme i Lynge, hvor han og konen måtte blive, selv om de gerne ville flytte til Blovstrød. Dengang ville børnene nemlig ikke forlade Lyngehallen.
Erling Petersen hjemme i Lynge, hvor han og konen måtte blive, selv om de gerne ville flytte til Blovstrød. Dengang ville børnene nemlig ikke forlade Lyngehallen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem efter exit: Jeg svigter ikke Blovstrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem efter exit: Jeg svigter ikke Blovstrød
Allerød - 14. november 2020 kl. 09:43
Af Tekst og foto: Martin Stokkebro Moestrup

På Erling Petersens kontor i hjemmet i Lynge hænger en valgplakat med ham selv som opstillet for Blovstrød Listen.

arrow Læs også: Jubilæumsår kan blive det sidste for Blovstrød Listen

Den piller han nok ikke ned, men man kommer ikke til at se flere af dens slags i lygtepælene, når der om et års tid er Kommunalvalg 2021.

Den 75-årige politiker meldte nemlig i sidste uge ud, at han skiftede parti til Venstre, efter at have siddet ti år i byrådet for Blovstrød Listen.

Det er sjældent populært med partihop, men for Erling Petersen var der til sidst ikke andre muligheder, for arbejdsbyrden i at være eneste aktive tilbage i Blovstrød Listen var blevet for meget for ham.

"Jeg kunne simpelthen ikke magte at skulle dække sagerne i alle udvalg selv, lige som at valgkampen, der jo typisk kører i et par måneder i hvert fald, ville blive alt for hård, hvis jeg selv skulle stå for plakatophængning, indkøb, pressemeddelelser og så videre," siger Erling Petersen.

Blovstrød Listen har en lille organisation og ifølge Erling Petersen var der kun ham tilbage til det politiske arbejde, efter at Gitte Damgård stoppede i partiet for en måneds tid siden.

"Hun havde netop været rigtig god at spare med i forhold til nogle af udvalgssagerne, som hun var dygtig til at dykke ned i. Da hun stoppede, stod jeg derfor og sagde til mig selv: Hvad nu," fortæller Erling Petersen.

Gik til borgmesteren
Svaret blev at spørge borgmester Karsten Längerich (V) til råds.

"Jeg sagde til ham, at jeg havde tre muligheder. Enten gik jeg på pension, ellers fortsatte jeg i Blovstrød Listen eller også skiftede jeg til Venstre," siger Erling Petersen.

Det med at fortsætte i Blovstrød Listen var dog reelt ikke en mulighed.

"Hvis jeg skulle have fortsat, skulle Gitte (Damgård, red.) ikke have stoppet. Jeg skulle have haft en at dele det med, siger Erling Petersen.

Men han ville gerne fortsætte i politik, og det fik han mulighed for, da borgmesteren, efter at have vendt det med baglandet i Venstre, meldte positivt tilbage.

Hvorfor blev det Venstre?
"Mulighederne var Venstre eller de konservative, men jeg kunne bedre se mig selv i Venstre. Jeg kan godt lide Jørgen Johansen (konservativ gruppeformand i Allerød, red.), men generelt kan jeg bedre følge den måde, Venstre fører politik på.

Og så kan jeg godt lide, den måde Karsten Längerich har gjort tingene på, siden han kom til, hvor han har fokuseret på at stå sammen trods interne stridigheder," siger Erling Petersen.

Gammel Venstre-mand
Faktisk vender Erling Petersen tilbage til Venstre, hvor han var medlem i en årrække tilbage i 1980'erne. Dengang var det "hal-Bent", den nu afdøde Bent Rasmussen fra Lynge, der fik ham til at melde sig ind.

Bent Rasmussen var halinspektør i Lyngehallen og ham, der fik Erling Petersen til at søge jobbet i Blovstrødhallen, hvor han var halinspektør i 35 år til pensionen i 2017.

Lyngehallen var byens samlingssted med hal-Bent som en slags alfaderlig Lynge-figur. Det var den stemning, han skabte omkring Lyngehallen, som Erling Petersen og konen Ingelise, der drev cafeteriet, tog med sig til Blovstrødhallen.

Det var også den stemning, der gjorde, at Erling og Ingelises børn satte foden ned, da parret ville flytte til Blovstrød på grund af jobbet. Børnene ville ikke flytte væk fra Lyngehallen.

Derfor har Erling Petersen altid haft et ben i Lynge og et i Blovstrød. Ifølge ham selv forlader han også Blovstrød Listen på en god måde efter flere samtaler med listens formand Frands Havaleschka, der ifølge Erling Petersen har fuld forståelse for hans beslutning.

"Jeg svigter ikke Blovstrød," siger Erling Petersen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?