28. juli 2021
Byrådsmedlem Axel Nielsen (K) genopstiller ikke til kommunalvalget. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Byrådsmedlem Axel Nielsen (K) genopstiller ikke til kommunalvalget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet har taget pusten fra Axel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Byrådet har taget pusten fra Axel
Allerød - 22. juni 2021 kl. 15:18
Af Anne-Mette Rasmussen

Axel Nielsen blev valgt ind i byrådet for Konservative ved valget i 2017. Men trods blot en enkelt periode har den 73-årige lokale indsjæl nu ikke længere mod på lokalpolitik. Og nu smækker han med døren på vej ud.

- Jeg havde intentioner om at kunne gøre en forskel og få nogle projekter op at stå ved at idéudvikle og sætte ting i gang. Det er desværre ofte blevet forhindret af, at hvis et forslag kom fra Konservative, så er det blevet stemt ned. Det er som om, der har været sådan en musketer-ed om, at så stemmer vi alle imod. Det mener jeg 100 procent, siger Axel Nielsen og nævner Fru Lunds Villa, varmtvandsbassinet og Allerødordningen som nogle af de kuldsejlede initiativer.

- Varmtvandsbassinet var faktisk vedtaget af et flertal, men blev så droppet igen udenom Konservative. Og Allerød-ordningen, som vi var med til at få udvidet, blev beskåret igen. En prisfest til kommunens idrætsfolk og -ledere gik heldigvis igennem. Men det bliver fortsat et arrangement, hvor man møder op til stående pindemadder på rådhuset. Mit forslag var en fest med spisning og præmier, hvor man ser de andre talenter og kan blive inspireret af hinanden, lyder det fra det afhoppende byrådsmedlem, der også er kendt for sine mange år som formand for Blovstrød Løverne.

- Jeg er sådan en person, som kører med høj gejst. Men når ens idéer bliver slået ned gang på gang, begynder man at tænke: »Gider jeg det her?«. Og nu har jeg mistet gejsten i forhold til det politiske spil. Man kan ikke regne et ord for et ord, og det har jeg det meget svært ved, siger Axel Nielsen, som mener, at han med sine 73 år nok også er kommet for sent ind i politik og nu hellere vil bruge sin tid på andre ting.

- Jeg vil hellere være med til at bygge noget op, så nu vil jeg involvere mig i andre ting, hvor jeg kan være med til det. Projekter, hvor jeg føler, at jeg kan bestemme noget. Og jeg vil stadig kæmpe for at gøre Allerød til en levende og spændende by. En aktivitetsby, siger Axel Nielsen, der trods alt takker for godt fællesskab og samarbejde i byrådet.

- Det har jeg det godt med. Men jeg har det svært med at se afstemninger, som hele tiden ender 16-5. Jeg har fået kæmpe støtte fra de andre konservative, og Jørgen Johansen (gruppeformand, red.) prøvede også at overtale mig til at fortsætte. Men jeg opvejede plusser i forhold til minusser, og politik er åbenbart ikke min stærke side, lyder det.

Borgmester Karsten Längerich (V) kan ikke genkende, at Konservative idéer skulle være blevet skudt ned i højere grad end andre.

- Vi har et godt og bredt samarbejde i byrådet, hvor alle partier inviteres og inddrages. Konservative har også været med i de store aftaler om boligudbygning, lokalplan for bymidten, fremrykning af anlæg samt budgetforlig, på nær ét. De har påvirket slutresultater på samme vis som andre partier, siger han og tilføjer:

- Jeg er ked af, at Axel ikke genopstiller, for han kommer med mange nye idéer.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?