25. juni 2019
Nogle af kræfterne bag Lynge Byfest. De er klar til at give den en skalle, så det kan blive et brag af en 20 års jubilæumsfest. Fra venstre er det Børge Nissen fra Lions, formand Jørgen Johansen, Elsebeth Bjerg fra LUIs Venner, Erik Rasmussen fra Lions samt Nils-Henrik Christiansen, der er formand for Lynge Erhvervsforening, der både er sponsor og en del af planlægningsgruppen. Foto: Anne-Mette Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Nogle af kræfterne bag Lynge Byfest. De er klar til at give den en skalle, så det kan blive et brag af en 20 års jubilæumsfest. Fra venstre er det Børge Nissen fra Lions, formand Jørgen Johansen, Elsebeth Bjerg fra LUIs Venner, Erik Rasmussen fra Lions samt Nils-Henrik Christiansen, der er formand for Lynge Erhvervsforening, der både er sponsor og en del af planlægningsgruppen. Foto: Anne-Mette Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byfest satser på kræmmer-rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byfest satser på kræmmer-rekord
Allerød - 08. juni 2019 kl. 06:49
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste år har det stået sløjt til med kræmmerdelen af Lynge Byfest. Men i år ser den kedelige udvikling ud til at vende. Det fortæller formanden for Lynge Byfest Jørgen Johansen knap tre måneder inden byfestens åbning.

- Antallet af stadeholdere er eksploderet, så det bliver også en kræmmerfest. Sidste år på denne tid havde vi lejet 30 stader ud, men vi er oppe på 70 nu. Inden vi gik rigtigt i gang var vores fantasimål at nå over 100, men det er jo ikke længere fantasi, siger han og har følgende forklaring på kræmmer-fremgangen:

- I år har vi været tidligt ude at markedsføre, og så har det måske også noget at gøre med, at Hillerød Kræmmermarked ikke er der længere.

Udover det fyldige kræmmermarked bliver byfesten som vanligt et overflødighedshorn af oplevelser for børn, voksne og dem midt imellem. Som vanligt tyvstarter kommunens vuggestue-, børnehave- og dagplejebørn festen, når de inviteres i tivoli.

Men den officielle åbning bliver i anledning af jubilæet anderledes. Den indledes nemlig med et optog igennem Lynge, hvor Den Kongelige Livgarde formentlig vil gå i spidsen.

- Hele ideen med optoget er at have fokus på vores jubilæum, så tidligere Lyngeborgere vil også være en del af det. De vil være synlige i optoget på en eller anden måde, som vi ikke har lagt os fast på endnu. Derudover håber vi, at så mange af vores borgere som muligt har lyst til at gå med. Det er en begivenhed, hvor vi kan sige, at vi har noget sammen, siger Jørgen Johansen.

Når optoget når til markedspladsen, står borgmester Karsten Längerich for den officielle åbning, hvorefter den står på en række af de faste indslag som gratis morgenbord, brassband, sildebord, politisk debat og underholdning.

Sidstnævnte kommer blandt andet til at bestå af konkurrencer imellem erhvervsfolk, politikere og tidligere Lyngeborgere. Der skal dystes i ringridning på havetraktor, tovtrækning og trillebør-ræs.

Derudover bliver der som noget nyt en pælesidnings-konkurrence. Arrangørerne håber, at det vil lykkes en af deltagerne at blive siddende hele byfesten igennem.

På den musikalske front bliver det både til glade gensyn og nye gæster. Stop½ åbner ballet fredag 16.30 fra scenevognen, 18.30 spiller Maria and the Pervs samme sted, og klokken 21 spiller The Powls i markedsteltet. Alle tre har optrådt til Lynge Byfest tidligere, og for The Powls vedkommende er det tredje gang, de kommer på visit.

Lørdag spiller det kvindelige rockband Ruth to Hell for første gang til byfesten. Det er fra scenevognen, og senere på aftenen underholder Hvide Løgne i markedsteltet.

Som noget nyt vil musikken i år blive bundet sammen af en dj, så der er musik på pladsen, fra man kommer til man går. Og som tidligere leverer Allerød Musikskole også i år musikalsk underholdning.

- Vi har i år lavet en fest, der bliver en fest for alle, siger byfestens formand Jørgen Johansen, der ellers tidligere har luftet ideer som at satse på et enkelt band og at starte festlighederne med et betalingsarrangement om torsdagen.

Søndag formiddag er Handelsbankløbet desuden en del af byfestens program.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede