23. august 2019
Busdriften gennem Allerød er til debat. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Busdriften gennem Allerød er til debat. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Busservice skaber dilemma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Busservice skaber dilemma
Allerød - 12. august 2019 kl. 10:15
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Senest den 30. oktober skal Allerød kommune aflevere sine ønsker for busdriften til det regionale busselskab Movia. Dermed løfte udgiften til busservice til et budgetspørgsmål og skaber et dilemma for byrødderne. For hvis den nuværende service ønskes opretholdt, så vil det indebære en stigning i udgifterne på 1,1 mio. kr. årligt.

- Budgetforligspartierne har aftalt, at de samlede udgifter til kommunens årlige busbestillinger og ruteføringer ikke må vokse, og at mulighederne for at optimere busdriften skal undersøges inden næste større busbestilling, står der i dagsordenenspunktet til denne uges møde i Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget.

Hvis dette fastholdes, skal der altså findes besparelser i busdriften.

1. viceborgmester og formand for Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget Miki Dam Larsen (S) anerkender dilemmaet.

- Dilemmaet er, at hvis vi vil bruge de samme penge som de foregående år, så kan vi ikke fortsætte den samme service, men skal vælge noget fra. Vi skal i forvejen vælge tinge fra pga. det demografiske pres.

Miki Dam Larsen forventer, at punktet bliver en del af efterårets budgetforhandlinger.

- Det er tofoldigt. på den ene side skal vi indenfor udvalgets rammer prioritere de bedste busløsninger, og udenfor udvalget skal vi diskutere økonomien. Det bliver i sidste ende op til dem, der kan finde flertal ved budgetforhandlingerne, siger Miki Dam Larsen.

Der har været holdt borgermøde om busdriften. Her var der et ønske om ruteændringer på linje 335 i Borupgård samt oprettelse af busdrift i Kirkelte. Men hvis den nuværende service skal opretholdes, skal budgettet på 18,4 mio. kr. årligt forøges med 1,1 mio. kr.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede