15. august 2018
Af økonomiaftalens 1,7 milliarder kroner er der 7,3 millioner kroner til Allerød Kommune.
Af økonomiaftalens 1,7 milliarder kroner er der 7,3 millioner kroner til Allerød Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester er glad for økonomiaftalens millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester er glad for økonomiaftalens millioner
Allerød - 09. juni 2018 kl. 05:52
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen betyder et løft på 7,3 millioner kroner i Allerød Kommunes økonomi, når det gælder drift. Fordelingen af anlægsmidler er endnu ikke på plads, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forud for økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, som faldt på plads torsdag, forventede Allerøds borgmester Karsten Längerich (V), at Allerød ville blive fuldt ud kompenseret for udligningstabet som følge af Danmarks Statistiks revision af uddannelsesstatistikken, ellers ville det medføre, at serviceniveauet blev sænket.

Men ligesom alle andre kommuner blev Allerød fuldt ud kompenseret. Samlet set løfter regeringen og KL den kommunale serviceramme for 2019 med 1,7 milliarder kroner til prioritering af borgernær kernevelfærd til børn, ældre og folkeskolen. Pengene skal også gå til den nære sundhed og til kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.

- Vi er blevet kompenseret. Vi står stadig med en udfordring. Jeg synes, det er en fin aftale, der er lavet. En aftale, der er med til at løfte vores økonomi i Allerød. I stedet for en aftale, hvor vi skal finde endnu flere besparelser, skal vi finde færre besparelser, siger Karsten Längerich.

Aftalen betyder, at Allerøds driftsøkonomi forbedres med 7,3 millioner kroner, oplyser han.

- Vi er stadig i en fase, hvor vi skal tilpasse udgifter og indtægter. På lang sigt er vi stadig presset af flere ældre, af udligning og af opgaveglidning. Der skal spares mindre, men stadig spares. Måske er der råd til et tiltag i en eller anden form i budgetforhandlingerne, siger han.

Den samlede anlægsramme er også forhøjet, men ikke delt ud på kommuner endnu, oplyser borgmesteren.

- Det, der i relation til anlæg bekymrer os, er: Hvis Allerød får sit forholdsmæssige anlæg er det fint nok. Men København, Aarhus og Odense bruger flere penge pr indbygger, end vi bruger. København bygger fx metro og har udbygning af Nordhavn, der er kæmpe projekter. Derfor er det svært for Allerød, vi skal kæmpe hårdt for vores andel, siger Karsten Längerich.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk