21. maj 2019
At købsaftalen for grunden i Farremosen er betinget betyder ikke, at projektet kan bremses, siger koncerndirektør Henning Christiansen og oplyser, at SCT netop har brugt et to-cifret millionbeløg på at lave veje i området. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

At købsaftalen for grunden i Farremosen er betinget betyder ikke, at projektet kan bremses, siger koncerndirektør Henning Christiansen og oplyser, at SCT netop har brugt et to-cifret millionbeløg på at lave veje i området. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere: Trusler om sagsanlæg i Farremosen var bluff

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere: Trusler om sagsanlæg i Farremosen var bluff
Allerød - 04. juni 2018 kl. 05:14
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SCT har lavet en betinget købsaftale for grunden på Farremosen. Derfor var der ikke hold i virksomhedens trusler om sagsanlæg imod kommunen, mener borgergruppe.

arrow Læs også: Læs brevet her: 375 husstande protesterer imod støj, møg og røg

Ifølge regnskabet for Hillerød Ejensomselskab A/S, som er SCT Transports ejendomsselskab, er købet af en grund på Farremosen udformet som en betinget købsaftale. Betingelsen for købet er, at virksomheden opnår miljøgodkendelse inden den 31. december 2018.

Den opdagelse har fået borgergruppen »En grøn kommune går i sort« op i det røde felt, for den mener, at det dermed var bluff, da Henning Christiansen på et borgermøde om Farremosen i efteråret truede Allerød Kommune med et sagsanlæg.

- Henning Christiansen førte sig frem med trusler om en mega erstatningssag, hvis Allerød Kommune trak paragraf 14-kortet. Det jog en skræk i hele kommunen. Han påstod, at han havde købt grunden her, opsagt sine grunde i Gilleleje og stod i en ordentlig kattepine. Men regnskabet viser, at han per 15. februar i år stadig ejer de bygninger. Og til slut i regnskabet står der, at der er indgået en betinget købsaftale. Opnås miljøgodkendelsen ikke, kan købsaftalen opsiges efter den 31. december, siger Thomas Frisch, der er talsmand for borgergruppen.

- Det er interessant, for så har han jo virkelig glemt at fortælle noget for at sige det pænt. Borgerne i Allerød har krav på at vide, at truslerne om erstatning var en ren røverhistorie, siger han og tilføjer:

- Det meget problematiske i det her er jo, at på den baggrund kunne Allerød Kommune have sagt: hør kære venner, Pankas kan vi ikke undgå, men vi nedlægger et paragraf 14-forbud og får styr på det andet. De havde ikke haft noget i klemme. Intet.

Koncerndirektør Henning Christiansen bekræfter, at SCT ikke har solgt nogle af sine ejendomme endnu, men derudover afviser han overfor Frederiksborg Amts Avis borgergruppens spekulationer.

- Der er ingen, som kan forvente, at jeg skal levere alle detaljer i sådan en stor handel. Der er mange flere krøller på det her. Der er mange andre forhold i det, som ikke kommer offentligheden ved, og som heller ikke interesserer offentligheden, siger han og uddyber:

- Vi er langt forbi den situation, at det her kan bremses. Alle medarbejdere er for længst varslet om flytning, og der er pumpet mange penge i det her projekt nu. Vi har for eksempel lige brugt et to-cifret millionbeløb derude på veje og andet. Så der er ingen vej tilbage.

Og truslerne om et sagsanlæg, hvis der skulle blive stukket en kæp i hjulet på virksomhedens planer for Farremosen, står ved magt.

- Jeg har købt et areal under nogle givne forudsætninger. Hvis ikke kommunen kan leve op til de ting, de har lovet os og lavet lokalplan på baggrund af, så har vi en anden situation. Og så er kommunen erstatningspligtig, siger han.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis mandag.

arrow Nu får asfaltværk byggetilladelse
21. februar 2019 kl. 05:52 Opdateret: kl. 16:07
arrow Minister skal se Allerød i øjnene
20. februar 2019 kl. 05:31 Opdateret: kl. 15:33
arrow Pinligt indlæg fra Martin Wolffbrandt
25. januar 2019 kl. 14:05 Opdateret: kl. 14:05

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede