20. februar 2020
Blovstrø Kirke introducerer et nyt tiltag målrettet børnefamilier. Det hedder børnekirke og vil foregå på udvalgte søndage. Pressefoto
Blovstrø Kirke introducerer et nyt tiltag målrettet børnefamilier. Det hedder børnekirke og vil foregå på udvalgte søndage. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnekirke på vej i Blovstrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnekirke på vej i Blovstrød
Allerød - 27. januar 2020 kl. 12:57
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Blovstrød Kirke har et nyt, børne- og familievenligt initiativ i ærmet og introducerer i den kommende tid i samarbejde med børnemedarbejder Ulla Petersen børnekirke.

Det betyder, at Ulla Petersen på en række udvalgte søndage vil stå for børnekirke under en del af højmessen. Det kommer til at foregå i sognegården eller udendørs.

- Det er vigtigt for mig at give børnene en god oplevelse, når de deltager i børnekirken. Børn er umiddelbare, spørgende og videbegærlige. Det giver mig en stor glæde at være sammen med dem. Er vi i sognegården, begynder vi med en leg eller en konkurrence. Så genfortæller jeg en bibelfortælling. Efter fortællingen går vi på skattejagt, spiller et spil eller danser til børnesange. Der vil også være trylleri en gang imellem. Er vi udendørs, hører børnene en bibelfortælling og vi laver skattejagt og andre udendørsspil og konkurrencer. Børnekirken slutter af med en kort bøn, hvor vi bruger en såkaldt bedeterning. Vi kan også slutte af med en sang, der kan vække både børns og voksnes eftertænksomhed, siger Ulla Petersen om projektet.

Det er endnu ikke programsat, hvilke søndage der vil være børnekirke i Blovstrød. Men hold øje med hjemmesiden www.blovstroedkirke.dk, hvor datoerne vil blive opdateret. Eller kontakt Ulla Petersen på mail: bakkedraget6@gmail.com.