18. september 2019
Allerød Bibliotek tilbyder i efteråret to forløb med læsning og bevægelse i det fri. Foto: Allerød Bibliotek
Allerød Bibliotek tilbyder i efteråret to forløb med læsning og bevægelse i det fri. Foto: Allerød Bibliotek
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket er klar med nye hjernehold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket er klar med nye hjernehold
Allerød - 25. august 2019 kl. 11:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Bibliotek åbner for tilmelding til to nye aktivitetsforløb, der kombinerer litteratur, bevægelse og socialt samvær. Målet er at få flere seniorer til at leve et aktivt liv længere.

De to nye hold, »Tænkepauser« og »Skovbadning og Mrs. Dalloway«, bygger videre på succesen fra de sidste to års øvrige forløb, som mere end 100 borgere har deltaget i ved at trave i skoven, dyrke yoga og læse historier.

- Det er vores klare ønske, at vi gennem dette projekt kan bidrage til at holde hjernen frisk længere, så flere seniorer kan leve et langt og aktivt liv, siger Anne Thunbo og Lise Falck Hansen, der sammen har udviklet de mange forløb på Allerød Bibliotek.

Forløbet »Tænkepauser« tager udgangspunkt i bogserien af samme navn fra Aarhus Universitetsforlag, hvori danske forskere på få sider formidler deres viden om et emne i en let tilgængelig form. Hver uge fokuseres der på et nyt emne.

Samlingerne begynder med en gåtur i skoven sammen med Diabetesforeningen, hvorefter bibliotekar Anne Thunbo læser en novelle højt, der knytter sig til ugens tema.

Forløbet begynder torsdag den 3. oktober fra 10 til cirka 12.30 og fortsætter frem til slutningen af november. Der er plads til 15 deltagere, og det koster 150 kroner for hele forløbet.

Deltagerne i forløbet »Skovbadning og Mrs. Dalloway« begynder med at gå i skoven og lave enkle øvelser. Efterfølgende læses der højt, af bogen »Mrs. Dalloway«. Der læses efter metoden guidet fælleslæsning, som vil sige, at der bliver holdt pauser undervejs, så deltagerne sammen kan reflektere over romanen, livet og naturen vi er i. Så længe vejret tillader det, er planen at der læses udenfor.

Lise Falck Hansen, der er uddannet læseguide, står for forløbet.

Der er opstart mandag den 9. september mellem 10 og 13, og hele forløbet koster 250 kroner. Der er plads til 15 deltagere.

De to forløb henvender sig til borgere, der er på vej fra eller netop har forladt arbejdsmarkedet. Der er åbnet for tilmelding, som foregår via email til holdhjernenfrisk@alleroed.dk med oplysning af navn, telefonnummer, emailadresse og det ønskede aktivitetsforløb.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede