14. juli 2020
Ejeren af Frederiksborgvej 23, Paul Nielsen-Hannerup synes ikke, der har været en rimelig proces forud for, at villaen nu er udpeget som bevaringsværdig. Foto: Joachim Christensen
Ejeren af Frederiksborgvej 23, Paul Nielsen-Hannerup synes ikke, der har været en rimelig proces forud for, at villaen nu er udpeget som bevaringsværdig. Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bevaringsværdigt? Husejer er utilfreds med ny lokalplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevaringsværdigt? Husejer er utilfreds med ny lokalplan
Allerød - 04. juni 2020 kl. 06:21
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem de seneste 50 år har villaen på Frederiksborgvej 23 været i Paul Nielsen-Hannerups families eje.

arrow Læs også: Naturstyrelsen har søgt om at rive Dæmpegård ned

Gennem tiden har de fået komplimenter for det charmerende, gule hus, men at det ligefrem skulle være bevaringsværdigt, som et flertal i Allerød Byrød netop har udpeget det til i en aftale om en ny lokalplan for bymidten, kom lidt ud af det blå for den nuværende ejer Paul Nielsen-Hannerups og vækker langtfra begejstring.

- Jeg kan godt være glad for, at folk synes, det er et pænt hus, men de byrder, der følger med, fjerner vores frihed til at forvalte vores ejendom, som vi finder det fornuftigt, siger han.

Han nævner, at en benævnelse som bevaringsværdig betyder, at han ikke længere selv kan bestemme, om huset skal pudses op, om pyntebrædderne i husets øvre del, skal fjernes, eller om det eventuelt skulle rives ned.

- Det betyder først og fremmest, at vi mister muligheden for at bygge noget andet, hvis vi ønsker det. Jeg har overtaget huset fra mine forældre og en af mine idéer var at rive noget ned og bygge noget, de også kan bo i, forklarer han.

De planer har han henlagt og er i stedet i gang med en renovering, men det 93 år gamle hus er ikke det billigste at holde ved lige, og en udpegning som bevaringsværdig hjælper ikke ligefrem på det.

- Det er et gammelt hus, og der er meget vedligehold ved det. Det er ikke særlig energivenligt. Brædderne sidder i 7-12 meters højde, så det er ikke noget, jeg kan male selv. Det er omkostninger, der påfalder mig, siger han.

Paul Nielsen-Hannerup er desuden kritisk overfor processen, hvor han slet ikke er blevet hørt, selv da et flertal i byrådet indgik aftalen, der har konsekvenser for ham og hans hus.

- Jeg vil gerne kritisere kommunen for, at de ikke foretager en høring, inden de kommer med sådan nogle udmeldinger. Jeg har ikke indgivet et høringssvar, for det har slet ikke været aktuelt, siger han.

- Når det er fremlagt på den måde, så er det min klare opfattelse, at det er politisk spin, og at det er vedtaget uden rimelig diskussion.

I lokalplanforslaget, der blev sendt i høring i vinter, havde forvaltningen i kommunen ikke udpeget Frederiksborgvej 23 som bevaringsværdig.

Når lokalplanen for bymidten er blevet vedtaget i byrådet bliver den dog sendt i ny høring hos relevante parter herunder Paul Nielsen-Hannerup.

Selvom Paul Nielsen-Hannerup har boet på Frederiksborgvej i store dele af de sidste 50 år, så har han svært ved at se den kulturhistoriske værdi for byen.

Han mener, at lignende byggerier i stor stil allerede er revet ned, så huset ikke er en del af en sammenhængende fortælling. Det går nu ud over ham, at hans hus er et af få tilbageværende af sin slags, mener han.

- Andre har opkøbt med henblik på spekulation og investering, og nogle har endda ladet gamle ejendomme stå og forfalde. Nu kan vi, der har boet her i mange år ikke få lov at gøre, som vi vil. Jeg synes ikke, rettigheder og pligter bliver fordelt lige, og det er urimeligt, mener han.

Han er af den opfattelse, at en stor del af høringssvarene kommer fra naboer, der ikke ønsker et nyt byggeri på hans grund.

- Omkring os på begge hjørner er der store bygninger, der kigger direkte ned til os. De samme mennesker er jo så nu ikke interesseret i, at der bliver bygget, for det vil ødelægge deres udsigt, mener de. Min primære anke er, at man jo ikke kan gøre en bygning bevaringsværdig for at undgå et byggeri. Det, synes jeg, er kritisabelt, siger Paul Nielsen-Hannerup.

arrow Kritik: Kommune er ligeglad med historiske bygninger
23. maj 2020 kl. 11:38 Opdateret: kl. 16:17
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?