5. juni 2020
Dyrene skal stadig have foder, men der kommer ingen indtægter ind. Derfor skal der spares lidt på gården i øjeblikket, men Lars Juel Sørensen understreger, at han og Barresøgaard nok skal klare sig gennem krisen.Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Dyrene skal stadig have foder, men der kommer ingen indtægter ind. Derfor skal der spares lidt på gården i øjeblikket, men Lars Juel Sørensen understreger, at han og Barresøgaard nok skal klare sig gennem krisen.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barresøgaard forlænger sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barresøgaard forlænger sæsonen
Allerød - 30. marts 2020 kl. 04:48
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke meget besøgsbondegård over gården Barresøgaard i disse dage. Normalt vrimler det med børn og unge fra institutioner og skoler, der vil se og høre mere om dyrene på gården. Også de Åbent Hus-arrangementer, som bondemand Lars Juel Sørensen holder en gang om måneden fra påske til efterår, plejer at være et tilløbsstykke.

Men sådan er det ikke i øjeblikket, hvor gården ligesom resten af landet er lukket ned på grund af COVID-19.

- Der kommer ikke et øje, og det føles så mærkeligt. Lige nu har vi kyllinger, lam og små grise, som var klar til at blive vist frem, så det er rigtig ærgerligt. Vi er ligeså frustrerede som alle andre. Jeg havde udsolgt hele sæsonen, der startede den 22. marts, fortæller Lars Juel Sørensen.

Forlænger sæsonen

Derfor har han i år valgt at forlænge sæsonen med oktober, november og december i stedet for at lukke ned i oktober, som han plejer. Han overvejer også at åbne i juli, hvor han ellers plejer at holde ferie, hvis samfundet på det tidspunkt er åbnet op igen.

- Jeg kan håbe, at de, der havde booket, kommer igen på et andet tidspunkt. Vi er nødt til at ændre på sæsonen, for det er fint nok at få 23.000 kroner om måneden i en hjælpepakke, men for en sæsonvirksomhed, der er vant til at tjene måske 100.000 kroner om måneden, så batter det ikke meget, siger Lars Juel Sørensen.

Alligevel er han optimistisk.
- Jeg skal ikke klage. Vi kan stadig få foder til dyrene, og så kommer der ikke en øre i kassen, og så må vi spare lidt. Men vi skal nok klare den. Jeg vil i højere grad slå på, at livet går videre i de andre måneder. Så kan det godt være, at der ikke er nogen små lam i november, men så er der noget andet, man kan opleve, siger Lars Juel Sørensen.

Han håber, at samfundet er åbnet op, så Barresøgaard kan fejre sit 25 års jubilæum den 5. juli med åbent hus og koncert med Repeatles. Derudover har Lars Juel Sørensen planlagt en lang række arrangementer i anledning af jubilæet, blandt andet åbent hus og koncert med det 15 mand store folkloreensemble Birkeris den 7. juni, og koncert/foredrag med Kim Menzer den 19. september. Se hele programmet for sæsonen på www.barresoegaard.dk

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?