21. august 2018
LTF i Helsingør tæller fem-seks medlemmer, fortalte en 19-årige mand under retssagen. Han betegner sig selv som medlem af banden.
LTF i Helsingør tæller fem-seks medlemmer, fortalte en 19-årige mand under retssagen. Han betegner sig selv som medlem af banden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bandesag: Vi ville begå indbrud, ikke dræbe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandesag: Vi ville begå indbrud, ikke dræbe
Allerød - 12. maj 2018 kl. 05:51
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To unge mænd på henholdsvis 19 og 21 år fra Helsingør ville stjæle computere fra Skovvangsskolen i Lillerød, ikke dræbe nogen. Det fortalte de fredag tre dommere og syv nævninge i Retten i Hillerød, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: LTF'ere holdt træf ved tankstation

Deres forklaring står i stærk kontrast til de langt alvorligere anklager om manddrab og overtrædelse af våbenlovgivningen, som anklagemyndigheden søger dem dømt for.

Siden de to, der har tilknytning til banden Loyal To Familia (LTF), 12. oktober sidste år blev anholdt efter en biljagt i Allerød, har de ikke villet udtale sig. Men det ændrede sig, da den seks dage lange retssag i går begyndte ved Retten i Hillerød.

Her erkendte den 19-årige, at han er medlem af LTF i Helsingør, mens den 21-årige fortalte, at han meldte sig ud i sommeren 2017, men stadig ses med folk fra LTF, herunder den anden tiltalte, som han ses med hver dag og har været ven med siden barndommen.

Specialanklager Margit Wegge fortalte retten, at Nordsjællands Politi i forbindelse med politiets almindelige overvågning af bandemiljøet i oktober måned sidste år fik mistanke om, at et strafbart forhold var under forberedelse, et forhold, der vedrørte en bil af mærket VW Polo. En sådan bil fandt politiet 10. oktober 2017 på en parkeringsplads ved Fredtoftevej i Kokkedal. Den blå bil var stjålet og havde været brugt til et røveri i Ballerup Superarena 16. juli samme år, mens nummerpladerne var stjålet fra en anden bil.

Nordsjællands Politi satte teknisk overvågning på bilen, så den kunne spores, og på dagen, hvor de to blev anholdt, stod bilen ved bebyggelsen Horsevænget i Hillerød.

På samme tid havde Københavns Politi en efterforskning af samme persongruppe som Nordsjællands Politi. Det havde ført dem til en overvågning af en mørkeblå Renault Laguna, som de, modsat Nordsjællands Politi, ikke alene lavede teknisk overvågning af, så politiet kunne følge den, men også havde sat lytteudstyr i, så politiet kunne høre, hvad man talte om i bilen. Denne bil blev den 12. oktober om aftenen kørt fra Tolvkarlevej i Hillerød Øst til samme sted på Horsevænget. Og kl. 20.33 kørte begge biler fra Horsevænget til Allerød.

Ved Retssagen fredag erkendte de to tiltalte, at det var dem, der kørte i Poloen med den 19-årige bag rattet og den 21-årige som passager.

Men de nægtede resten af sagens tiltaler om forsøg på manddrab, subsidiært at volde nogens liv eller førlighed i fare, de nægtede at have kendskab til den skarpladte pistol af det jugoslaviske mærke Crevena Zastava med spændt hane, som politiet efter biljagten fandt ved bilen, og de nægtede, at de havde planer om at brænde bilen efter brug, og at det var derfor, der var en benzindunk og en lighter i bilen.

Anklageren spurgte flere gange til, om de to havde uvenskab med personer i Allerød, fx bandegrupperingen Brothas, men det nægtede de.

I stedet fortalte de, at de ville tilbage fra Horsevænget til Helsingør, men da de var klar over, at bilen var stjålet, besluttede de at køre ad skovveje for ikke at blive snuppet af politiet. Imidlertid for de vild i skovområdet ved Kirkeltevej, kørte tilbage og endte i Lillerød, hvor de spontant besluttede at begå indbrud på Skovvangsskolen, da de var i pengeproblemer.

Benzindunken var til bilen, for de kunne ikke tanke på tankstationer, da tankstationer har skannere, der ser, om nummerplader er stjålet, fortalte den 19-årige.

Under kørslen i Lillerød dukkede politiet op. Den 19-årige forsøgte at køre fra politiet, men endte med at køre ind i en lygtepæl, ifølge den 19-årige fordi bilen løb tør for benzin, og rattet blev stramt.

Adspurgt hvorfor de ikke var kommet med denne forklaring før, sagde den 19-årige:

- Jeg har ikke noget med drabsforsøg at gøre. Jeg blev lidt bekymret. Det er første gang, jeg er i fængsel. Det er lidt chokerende at stå til sådan en sigtelse uden at have begået noget.

Og den 21-årige sagde:
- Jeg har skiftet min advokat tre gange. Jeg kunne ikke blive løsladt af det, så jeg kunne ikke se grund til at snakke. Jeg syntes, det var bedst, hvis jeg snakkede nu.

Det er ikke lykkedes politiet at identificere de personer, der sad i den anden bil af mærket Renault, men det ventes, at resultatet af lydoptagelserne kommer frem på en senere retsdag.

Der er ikke fundet fingeraftryk på pistolen, men det er lykkedes politiet at knytte en person uden for denne sag til pistolen ved hjælp af dna-spor. Han er derfor sigtet for våbenbesiddelse.

arrow Vidne i LTF-sag: - Jeg måtte flygte ud af byen
07. maj 2018 kl. 14:52 Opdateret: kl. 14:52
arrow Anklage: Bandemedlemmer truede hashkunde på livet
03. maj 2018 kl. 04:49 Opdateret: kl. 13:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk