17. december 2017
Har du fundet et hul i vejen? Nu kan du nemt fortælle kommunen om det ved hjælp af den nye af Allerød Borgertip.                                                           

Foto: Allan Grassberger
Har du fundet et hul i vejen? Nu kan du nemt fortælle kommunen om det ved hjælp af den nye af Allerød Borgertip. Foto: Allan Grassberger
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeld hullerne i vejen med ny app

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeld hullerne i vejen med ny app
Allerød - 21. september 2017 kl. 11:42
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Kommune har lanceret Allerød Borgertip, som skal gøre kommunikationen nemmere, når borgerne vil informere kommunen om fejl og mangler på kommunale veje og stier.

Med app'en kan man tage et billede af den fejl, man er stødt på. Det kunne for eksempel være et hul i vejen. Og når man sender det af sted, registrerer app'ens gps-system automatisk, hvor billedet er taget.

Formand for Teknik- og Planudvalget Jesper Hammer (Nye Borgerlige) er glad for, at Allerød nu tager app'en, som andre kommuner allerede har indført, i brug.

- Jeg er glad for, at vores borgere nu kan tippe kommunen, fordi det både giver borgerne en nem adgang til at melde fejl og mangler og sikrer, at kommunen får den rette information til at håndtere problemerne med det samme. På den måde bliver vores nye app en del af den effektivisering, vi løbende arbejder med i kommunen. Med app'en sker det hele automatisk. Opgaven ryger ud til den, der har ansvaret for at behandle den, og registreringerne samles, så der skabes et overblik over, hvor problemerne er, siger han.

Jesper Hammer er ikke bange for, at kommunens mandskab vil blive oversvømmet af meddelelser om hullede veje, manglende beskæring eller skraldespande, som trænger til at blive tømt.

- Det, der er logikken med app'en er, at vi får mange af de henvendelser alligevel. Det bliver bare nemmere for os at håndtere dem, fordi det er bygget så smart op, at den selv kan se, hvor man er, når man tager billedet. Det kan da godt være, at vi får rigtig mange henvendelser i opstartsfasen, men vi håber på, at det finder et naturligt leje, og at vi så får et bedre grundlag at træffe beslutninger på, siger han.

Allerød Borgertip fås til iPhone og android-telefoner og bliver også tilgængelig via kommunens hjemmeside, alleroed.dk.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk