17. maj 2021
Det er magtpåliggende at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, sagde Nikolaj Rachdi Bührmann på byrådsmødet. Her ses han i rollen som formand for børne- og skoleudvalget. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Det er magtpåliggende at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, sagde Nikolaj Rachdi Bührmann på byrådsmødet. Her ses han i rollen som formand for børne- og skoleudvalget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerøds unge bliver ikke håndværkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerøds unge bliver ikke håndværkere
Allerød - 28. december 2020 kl. 16:11
Af Martin Stokkebro Moestrup

Byrådspolitikerne var gået online, mens offentligheden, herunder pressen, måtte møde op til storskærm på rådhuset til det seneste byrådsmøde.

På dagsordenen var blandt andet vedtagelsen af en handleplan for at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse. Handleplanen er et krav til Allerød Kommune, fordi under ti procent af kommunens unge vælger at gå erhvervsuddannelsesvejen. Helt præcist 8,3 procent af eleverne i 9. og 10. klasse valgte i år den vej. Til sammenligning valgte 88,2 procent det almene gymnasium.

Formanden for børne- og skoleudvalget Nikolaj Rachdi Bürhmann (SF) var den første på byrådsmødet, der tog ordet.

"Da vi havde sagen oppe i udvalget, var det os magtpåliggende at diskutere, hvordan vi kan få flere unge mennesker til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Måske skal man se på, hvilke valgfag man har i folkeskolen. Eller måske skal vi tilbage til tidligere tider med sløjd og håndarbejde i stedet for, at man har en enkelt time med håndværk og design i udskolingen," sagde han.

S: Uddan flere

Socialdemokratiets Miki Dam Larsen fulgte op:

"Over hele landet er det umuligt at rekruttere lærere i håndværk og design. Hvis vi virkelig skulle løfte det her, skulle vi overveje at uddanne flere medarbejdere i det fag. Der er meget at komme efter her. Der er mange elever, der falder fra i andre uddannelser, der kunne klare sig godt på erhvervsuddannelserne," sagde han.

Ifølge Enhedslistens Rasmus Keis Neerbek skal erhvervsuddannelsernes store udfordring håndteres fra centralt, landspolitisk hold.

"Erhvervsuddannelserne har grundlæggende været af dårlig kvalitet og er blevet ramt hårdt af besparelser. Hvis man gerne vil have flere ind skal man skabe attraktive uddannelsesmiljøer. Det vil vi gerne hjælpe med. Men vi skal have nogle attraktive erhvervsuddannelser. Det er der, man skal starte", sagde han og tilføjede så, som en kommentar til Miki Dam Larsens indlæg:

"Jeg er enig med Miki i, at det vil være godt at give et kompetenceløft til lærerne i de praktiske fag. Men der er jo nogen, der lige har stemt for at spare en halv million kroner på uddannelse af vores medarbejdere," sagde han med henvisning til et tidligere punkt på dagsordenen om effektiviseringer i kommunen i efteråret 2020.

Enhedslistens Rasmus Keis Neerbek mener, at erhvervsskolerne har været ramt for hårdt af besparelse. Foto: Kenn Thomsen

Heraf fremgår det blandt andet, at der hives 500.000 kroner tilbage til kommunekassen fra "uforbrugte midler til eksterne uddannelsesaktiviteter". Allerød Nyt ringede efter byrådsmødet Rasmus Keis Neerbek op og bad ham uddybe.

"Hvis man læser høringssvarene fra medarbejderudvalgene, påpeger flere, at der er et uddannelsesefterslæb, netop fordi pengene ikke er anvendt. Derfor var det lidt sjovt, at Miki talte om at uddanne vores medarbejdere, når vi lige har taget 500.000 fra området", siger han.

Af forvaltningens oplæg til effektiviseringerne fremgår det, at de uforbrugte uddannelsesmidler dels skyldes tilbageholdenhed i 2019, dels covid-situationen i 2020.

K: Ro på

Tilbage på byrådsmødet mente de konservatives Lars Bacher, at man skal passe på med at gøre emnet til et stort problem.

Jeg synes, at vi skal respektere, at vi er i en situation, hvor vi har mange akademikere i vores kommune. I Herning og Ikast er der 30-40 procent, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Vi skal have lidt ro på", sagde han.

På landsplan valgte hver femte (19,9 procent) af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse i 2020, mens cirka tre ud af fire (72 procent) valgte det almene gymnasium.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?