11. maj 2021
Foto: Lars Christiansen
Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerøds nye klimaplan kræver en ekstra indsats fra borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerøds nye klimaplan kræver en ekstra indsats fra borgerne
Allerød - 01. maj 2021 kl. 07:58

politik Med vedtagelsen af en ny natur-, miljø- og klimapolitik og en dertilhørende klimaplan er Allerød Kommune nu i godt selskab med en række andre kommuner i DK2020-samarbejdet, som er drevet af Realdania og Concito.

Men det kræver også en indsats af kommunens borgere, gør Allerød Kommune opmærksom på i en pressemeddelelse.

"Byrådet og forvaltning kan opsætte rammerne for en grøn omstilling, men vi kommer kun i mål, hvis Allerøds borgere og virksomheder investerer i ny varmeforsyning og energibesparelser eller overvejer, om det næste transportmiddel skal være en el-bil, cykel eller måske en delebil eller bussen," udtaler borgmester Karsten Längerich i pressemeddelelsen.

I alt 66 danske kommuner har nu sat sig et mål om at være klimaneutrale inden 2050 - og flere forventes at tilslutte sig senere på året.

Som en del af arbejdet med planen, har Allerød Kommune fået regnet på, om målene kan nås. Forudsætningen for at opnå 70 procent CO2-reduktion i 2030 er dog, at der sker en markant omstilling af den måde, kommunens boliger opvarmes og bruger energi på, samt den måde som alle transporterer sig på.

Klimaplanen har derfor et stort fokus på fornyet varmeplanlægning og samarbejde med forsyningsselskaber, grundejerforeninger mm. for at finde de rette alternativer til olie og naturgas.

Slut med olie og gas
"Vi har brug for en indsats fra alle. Borgere, virksomheder og kommunen selv, hvis de ambitiøse mål skal nås," udtaler formand for teknik- erhvervs- klima og planudvalget Miki Dam Larsen i pressemeddelelsen fra Allerød Kommune.

"Vi arbejder for, at der i 2030 ikke længere anvendes olie til opvarmning, og at naturgas kun dækker 11 procent af varmeforbruget mod 70 procent i dag. Hverdagstransporten skal omstilles - der skal langt flere elbiler på vejene, og cyklen skal være det naturlige valg for flere," fortsætter udvalgsformanden.

Man kan læse den nye natur-, miljø- og klimapolitik samt klimaplan på www.alleroed.dk. jesl

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?