
Traditionen tro holder byrådet tre bydelsmøder; ét for Lillerød, ét for Blovstrød og ét for Lynge, hvor man som borger kan høre om planer og større projekter på skoler, dagtilbud, ældre og infrastruktur.
Men da situationen med corona og restriktioner ikke ser ud til at ændre sig foreløbig, ar arrangementerne i år flyttet online på Facebook via kommunens side www.facebook.com/alleroed.
- Lillerød: mandag 25. januar kl. 17-18, frist for spørgsmål 22. januar.
- Blovstrød: torsdag 4. februar kl. 17-18, frist for spørgsmål 2. februar.
- Lynge: mandag 8. februar kl. 17-18, frist for spørgsmål 5. februar.
"Derfor vil jeg opfordre alle til at logge på online til de møder, der giver mening for dem og deltage i dialogen. Det er en anderledes mulighed for at komme med sit besyv på de større projekter og planer inden for ens nærområde, eller hvis man har andre spørgsmål," lyder opfordringen fra borgmester Karsten Längerich i en pressemeddelelse fra Allerød Kommune.
Alle udvalgsformænd og borgmesteren vil være på til online- møderne, hvor de først giver et kort oplæg, og derefter er der mulighed for at komme med spørgsmål.
Hvis man allerede nu har spørgsmål til ét eller flere af bydelsmøderne, kan man sende det til sekretariat@alleroed.dk. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her