23. september 2021
Førevarebanken serverede smagsprøver på madvarer, der ikke kan sælges af butikkerne af den ene eller den anden grund. Ingen af varerne er for gamle.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Førevarebanken serverede smagsprøver på madvarer, der ikke kan sælges af butikkerne af den ene eller den anden grund. Ingen af varerne er for gamle.Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle kan gøre noget for en mere bæredygtig verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle kan gøre noget for en mere bæredygtig verden
Allerød - 13. september 2021 kl. 04:28
Af Camilla Bjørkman Aagaard

- Må man smage?
En ung kvinde rækker ud efter en lille bambusbakke, hvor der ligger to æbleskiver med flormelis og syltetøj.

Og nej. Det er ikke pludselig blevet december, men derfor kan man godt spise æbleskiver. Især æbleskiver, der bliver for gamle i november og derfor ikke kan sælges til jul.

Det er Fødevarebankens budskab, der denne lørdag formiddag har disket op med smagsprøver på overskudsmad. Udover æbleskiver er der spegepølse på rugbrød, påskeæg, kartoffelsalat, vindruer og tortillachips.

Maden er ikke for gammel. Det er i stedet madvarer, som butikkerne ikke kan få solgt, f.eks. fordi varen har fået en ny emballage, og derfor skal de gamle destrueres, eller fordi en pakke sukker ikke vejer et kilo men kun 910 gram.

Fødevarebanken overtager maden og deler den ud til 311 organisationer, som giver maden videre til udsatte og andre, der har behov for hjælp. I 2019 lavede de 1350 tons frisk overskudsmad til over 3,3 millioner måltider.

- Folk er meget interesseret i at høre om os, og de er især overrasket over, hvor meget spild der er af varer, som ikke fejler noget. Der er intet af det mad, vi giver videre, som er for gammelt, fortæller en pige, der hedder Maria, og som arbejder som studentermedhjælper i Fødevarebanken.

Bæredygtig Borgerdag, som Fødevarebanken er en del af denne lørdag, skulle have været afholdt sidste år i forbindelse med kommunens 50 års fødselsdag. Nu er den i stedet flyttet til den sidste dag på Folkemødet.

Alle har et ansvar
Fra scenen på pladsen foran biblioteket bliver der debatteret på livet løs. Emnet er de nødvendige foranstaltninger på vej mod en CO2-neutral kommune.

Debattørerne er sådan set enige i, at alle selv har et ansvar for at leve mere bæredygtigt.

- Her i Allerød er mange velstillet, og vi gør en masse ting, fordi vi kan i kraft af vores økonomiske formåen. Men hvis vi skal nå et skridt videre og have en mere bæredygtig levevis, så er vi nødt til at afstå fra nogle af de ting, som vi kan. Der er mange, der ved noget, men fra det og til at tage handling, og at det nogle gange betyder ikke at handle - det er faktisk det allersværeste skridt, sagde Marianne Thorsø fra Grøn Guide.

Lars Jonsson, der er landmand i Lynge, og Lars Wilsdahl, der er bestyrelsesmedlem i Sjælsøparkens grundejerforening savner hjælp til at træffe de bæredygtige beslutninger.

- Som borgere kan vi godt gøre mere. Men vi er helt almindelige mennesker. Hvis vi skal have det her i gang, så skal vi have prisdifferencieringer, mener Lars Wilsdahl.

Viden og hjælp
Lars Jonsson savner også mere viden som forbruger.

- Vi skal vidensopbygge, så vi i hverdagen som forbrugere har en viden, som gør os bedre til at tage de rigtige forbrugervalg. Det tager tid, derfor skal vi starte allerede i folkeskolen, siger han.

Lars Wilsdahl kunne også godt bruge et råd fra kommunen i forbindelse med, at grundejerforeningen skal skifte over til en ny varmekilde.

- Vi har nogle problemer, f.eks. en fælles varmecentral, den skal vi have gjort noget ved. Vi skal have nogen til at hjælpe os med at finde ud af, hvilke muligheder vi har, når vi skal skifte den. Det kunne være godt med lidt hjælp fra kommunen til at omstille varmecentralen.

Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling mener, at den slags udskiftninger vil få stor betydning.

- Det er klart, at hvis man som almindelig borger er klar til at lave den investering det er at komme over på en anden varmekilde, så kan man gøre rigtig meget for klimaet. Den mest bæredygtige energi er jo den, man ikke bruger. Så hvis man får isoleret og energirenoveret sit hus, så er det godt. Her har kommunen en opgave til at hjælpe borgerne med at finde ud af, hvordan man gør det smartest, siger han.

Men også dagligvareforretningerne har et ansvar, mener flere på scenen.

- Der kommer virkelig mange »Ja tak«-tilbud fra et lokalt supermarked på hakket oksekød. Hvis vi alle skal tage et ansvar, så skal dagligvarehandlen også tage et ansvar for ikke at lave slagtilbud på hakket oksekød, mener hun

Pernille Enevoldsen, der er projektleder i Allerød Kommune, og tovholder på Bæredygtig Borgerdag håber, at borgerdagen har givet stof til eftertanke.

- Mit håb vilel være, at folkhar fået inspiration, som de går hjem og sætter i gang. Det kan være forbrugsvaner, anlæg af have eller madspild. Jeg håber, at det kan inspirere til at være en lidt mere bevidst forbruger. Det er små dryp, men de gør også en forskel, siger Pernille Enevoldsen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?