24. september 2018
Skal Allerøds skoler holde den gode placering i statistikkerne, er der behov for tilførsel af flere penge, mener Lynge Skoles skolebestyrelse. Foto: Kim Rasmussen
Skal Allerøds skoler holde den gode placering i statistikkerne, er der behov for tilførsel af flere penge, mener Lynge Skoles skolebestyrelse. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advarsel fra skolebestyrelse: Der er behov for flere penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advarsel fra skolebestyrelse: Der er behov for flere penge
Allerød - 13. marts 2018 kl. 05:47
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal tilføres flere penge til Allerøds kommunale skoler, hvis kommunen skal fastholde de gode placeringer i statistikkerne, advarer skolebestyrelse. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: 96 procent af eleverne trives

Ser man på landsgennemsnittet, er udgifterne pr. elev i folkeskolen steget markant siden 2012, mens de i Allerød både er faldet, steget og faldet igen og nu nærmer sig landsgennemsnittet.

I samme periode er antallet af lærere i Allerøds kommunale skoler faldet med 11,4 procent, mens elevtallet tilsvarende kun er faldet med 6,1 procent.

Det viser Allerød Kommunes kvalitetsrapport for 2016 og 2017, som skolebestyrelserne har haft i høring. Og tallene får skolebestyrelsen på Lynge Skole til at komme med en advarsel om, at der er behov for at tilføre penge til skolerne, hvis niveauet skal fastholdes. I et høringssvar skriver skolebestyrelsen:

- Lynge Skoles bestyrelse håber, at skolerne i de kommende år, får mulighed for at konsolidere sig og implementere de mange forandringer. Det er i den forbindelse vigtigt, at der tilføres ekstra økonomiske ressourcer til skolerne, så der er et match imellem byrådets og forvaltningens høje ambitionsniveau og skolernes muligheder for efterleve ambitionerne. Ambitionsniveauet deles med skolebestyrelsen og skoleledelsen, men ikke uden at økonomien følger med.

Blandt andet mener bestyrelsen, at der er behov for flere lærere.

- Vi noterer os, at udgiften pr. elev i folkeskolen i Allerød stort set er stagneret siden 2012, og at elevtallet er faldet med 6,1 procent i samme periode. Vi er fortsat bekymret for, at antallet af lærere i samme periode er faldet med 11,4 procent. Det kan på sigt få konsekvenser for kvaliteten af folkeskolerne i Allerød. Lærer-elev kvotienten er et område, som bør overvejes og kigges nærmere på fremadrettet, hvis vi skal fastholde de gode placeringer i statistikkerne, skriver skolebestyrelsen.

Ifølge byrådets formand for Børne- og Skoleudvalget, Nikolaj Rachdi Bührmann (SF), er der politisk fokus på sagen. Til advarslen fra skolebestyrelsen siger han:

- Det kan jeg godt genkende. Med de ressourcer, som vi har fundet indtil videre, har vi primært lagt vægt på daginstitutionsområdet, det gælder budgettet sidste år og i december, siger han.

Men han henviser til, at der er givet penge til skoleområdet, senest da byrådet i december genåbnede budgettet og tilførte fire millioner kroner til at styrke kommunens skoler.

- De penge er ikke med i rapporten i udgiften pr. elev og vil hjælpe på det. Det er byrådets ambition til stadighed at finde penge til kernevelfærd, det er helt sikkert, siger Nikolaj Rachdi Bührmann og tilføjer:

- Selvom det ikke er store beløb, er det en anden tilgang end det spareregime, som havde hersket indtil da.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk