14. august 2020
Jens Hesselbjerg Christensen er ansat som professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og er en af verdens førende klimaforskere.Han bor i naturskønne omgivelser med grønne marker og plads til heste. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Jens Hesselbjerg Christensen er ansat som professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og er en af verdens førende klimaforskere.Han bor i naturskønne omgivelser med grønne marker og plads til heste. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30 års klimaforskning begyndte ved en tilfældighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 års klimaforskning begyndte ved en tilfældighed
Allerød - 14. juli 2020 kl. 05:32
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han er vant til at rejse meget i forbindelse med sit arbejde. Men de sidste mange måneder er det hele foregået fra hjemmet i Lynge. Det er kommet de to selskabelige Berner Sennen-hunde Milou og Oxi til gode.

arrow Læs også: Først nu venter kapitel to i klimakampen

De tager også imod sammen med Jens Hesselbjerg Christensen denne dag. Dog efter kortvarigt at have været lukket inde i stuen. De kan godt virke lidt voldsomme, hvis man ikke er glad for hunde, derfor sikrer han sig altid, inden han lukker dem ud.

De store, pelsede kroppe kommer brasende ud af stuedøren for at se, hvem der er på besøg. Efter lidt klap og kløen bag øret vurderer de, at alt er ok. De følger med ud til spisebordet i køkkenalrummet, og den ene lægger sig under bordet. Den anden sætter sig helt tæt op af undertegnede og skubber insisterende med sin store snude til hånden med kuglepennen.

De bor idyllisk, Jens Hesselbjerg Christensen, hustruen, hundene og de tre katte, som også gemmer sig et sted i det grå træhus. På en hesteejendom på landet.

Fra pladsen ved spisebordet kan man se ejendommens hestefold og nogle af de otte heste, som også har adresse her.

Det er 15 år siden, de flyttede hertil, netop for at få plads til heste. Meget af huset har Jens Hesselbjerg Christensen selv sat i stand. Han oplever det praktiske arbejde som en kærkommen afveksling fra fagligheden i klimaforskningen.

- Det har været en lise for mig at lave noget, der er mere umiddelbart, og hvor der hurtigt kommer et resultat. Der kommer også resultater, man kan glæde sig over i forskning. Men der er ikke ret meget, der har flyttet sig på klimadagsordenen de sidste mange år, andet end bevidstheden, siger han.

For bevidstheden omkring klimaet har ændret sig i de 30 år, Jens Hesselbjerg Christensen har forsket i det.

- Vores viden har flyttet sig fra at være noget, der var et element af miljøpolitik til at være pensum i folkeskolen. Det betyder, at man ser bevægelser som Greta Thunbergs. Jeg har sagt det samme i 20 år, og vi forskere kan kun bringe vidnesbyrd frem, men der er ikke sket politisk, international handling. Og så vinder bevægelserne frem. Jeg tror, at bevidstheden i befolkningen betyder, at man som politisk leder forpasser sine muligheder, hvis ikke man tager den dagsorden seriøst, siger klimaforskeren, som ikke mener, det har været tilfældet.

- Det kan godt være, politikerne siger, at de vil det her, men der er andre dagsordener, som kommer først. Politikerne har ikke været ligeglade med klimaet de sidste 20 år, men de har heller ikke lagt sig i selen for at gå forrest. Det er der forsøg på nu med regeringens klimaplan, siger han.

Det var sådan set tilfældigt, at Jens Hesselbjerg Christensen, der var en af hovedforfatterne bag FN's store klimarapport, blev en af verdens førende klimaforskere.

Eller det begyndte i hvert fald ved en tilfældighed, for han er uddannet i fysik og matematik og har en Ph.d i astrofysik.

- Det var jeg meget optaget af, og jeg tænkte, at jeg skulle fortsætte den vej. Men der er ikke så mange jobopslag til astronomer.

Derimod faldt Jens Hesselbjerg Christensen over et jobopslag hos Meteorologisk Institut, som var på jagt efter en, der kunne bygge en klimamodel. Det var i 1990, og Jens Hesselbjerg Christensen fik jobbet blandt andet fordi han »var en ørn på computer dengang«, som han selv udtrykker det.

Han fortæller med en spindende kat på skødet og en hund siddende tæt op af sig.

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen selv, vidste de andre på Meteorologisk Institut til at begynde med ikke rigtig, hvad han lavede.

Men det, han gik i gang med, var at lave en klimamodel, som er en matematisk model af, hvordan klimasystemet fungerer.

Man putter det på en formel med andre ord.

- Det gør man også, når man laver vejrudsigten for næste uge. Man kender tilstanden nu, og så kan man regne frem. Med en klimamodel kan man bare regne 100 år frem i stedet for, siger han og tilføjer, at klimaet ikke vejret, men effekten af vejret.

Undervejs i sit arbejde blev han mere og mere optaget af, at klimaet ændrer sig, og at det nogle steder har meget negative konsekvenser.

- Arbejdet har bragt mig rundt i verden, og jeg har set nogle af de virkelig negative konsekvenser ved klimaforandringerne. For eksempel i Vestafrika hvor de lever under ekstrem tørke. Der blev jeg konfronteret med den meget klare fattigdom, der er i forvejen, og problemerne med ørkendannelse og manglende vand. Jeg så savannen og mærkede varmen. Fornemmelsen for de mennesker, der lever sådan et sted, bliver helt anderledes, når man er i det. Når man mærker varmen. Og det fik mig til at ville arbejde mere med det, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

- Overordnet set er klimaforandringerne et problem. Jeg vil gerne være med til at bringe vores viden om, hvad der sker nu, og hvad der er udsigt til, videre på en måde, som man kan forholde sig til. For mig handler det om, hvordan jeg kan være med til at opbygge viden og formidle den, siger han.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?