29. juli 2021
En sagsbehandlers ordvalg førte til trusler på livet.  Arkivfoto: Ann-Sophie Meyer
En sagsbehandlers ordvalg førte til trusler på livet. Arkivfoto: Ann-Sophie Meyer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 22-årig til sagsbehandler: - Du er fucked up - og jeg vil dræbe dig!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årig til sagsbehandler: - Du er fucked up - og jeg vil dræbe dig!
Allerød - 21. juli 2021 kl. 07:11
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Selvom han ikke mødte op til retsmøderne, blev en 22-årige mand kendt skyldig i at have truet en sagsbehandler i Allerød Kommune på livet, da sagen var for retten i juni.

Han var tiltalt for den 3. november sidste år omkring klokken 13 under en telefonsamtale med den pågældende sagsbehandler at have sagt: »Du er fucked up, og jeg vil dræbe dig, og jeg vil finde din adresse«.

Af dombogen fremgår det, at sagsbehandleren i retten forklarede, at hun havde hjulpet den tiltalte, der har været afhængig af heroin, siden han var 17 år, med at komme i misbrugsbehandling. Den 22-årige havde dog afbrudt forløbet og genoptaget det igen. Dagen inden telefonsamtalen ville han dog ud af behandlingen igen, fordi han mente, at han selv kunne klare at trappe ud af sit misbrug.
Derfor ringede sagsbehandleren den 3. november til den unge mand.

Ordvalg provokerede

Ifølge sagsbehandleren var samtalen i begyndelsen stille og rolig. De talte om, at den 22-årige ville flytte hjem til sine forældre, fordi han ikke havde nogen penge. Han mente ikke, at han kunne leve for kontanthjælp. Det fik sagsbehandleren til - med et smil på læben - at kalde ham for »et overklasseløg«, men det gjorde ham vred.

Han begyndte ifølge kvinden at råbe og skrige og truede med at finde hendes adresse og dræbe hende. Det blev hun meget rystet over, hun var sikker på, at han mente det men forsøgte at bevare roen. I retten forklarede hun, at hun nu godt ved, at han var påvirket af stoffer under samtalen. Hun havde alene brugt ordet overklassseløg, fordi hun syntes, de havde en god ping pong og et godt forhold. De havde en god kontakt, sagde hun.

Sendte sms

Senere om eftermiddagen den 3. november sendte tiltalte en sms til sagshandleren, hvor der stod:

»Bare så du ved det, tager jeg denne her hændelse til retten. Der var absolut ingen grund til at opføre sig sådan som et »voksent« menneske. Jeg er så forvirret, hvad der ledte dig til at svine mig til sådan og mobbe uden grund. Jeg tager det i retten så HELE den samatale kan ses og dine kolleger kan se, hvem du virkelig er. Jeg forstår ikke, hvad dit problem eller grund til at grine af mine følelser, da jeg åbnede mig. Jeg mente selvfølgelig ikke de ting, jeg sagde, du fremprovokerede et vrede udbrud, da du angriber og sviner mig til uden grund når jeg stoler at fortælle dig sådan nogle ting. Håber du kan sove, vel viden om hvordan du behandler dine medmennesker«.

I retten understregede sagsbehandleren, at hun ikke havde grinet under samtalen, og at det ikke passede, hvad der stod i sms'en. Hun opfattede sms'en som truende.

Retten fandt, at hendes forklaring var troværdig, og at den tiltalte havde truet med at dræbe hende. Retten mente ikke, at det var en formildende omstændighed, at den tiltalte havde reageret i affekt efter udtalelsen om overklasseløg.

Den 22-årige blev idømt 30 dages betinget fængsel og skal gå i misbrugsbehandling. Han skal derudover også betale sagens omkostninger.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?