24. oktober 2020
Sognepræst Martin Corfix gav Gerda Muff kopierede uddrag af Blæksprutten fra hendes fødeår, 1906.
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Martin Corfix gav Gerda Muff kopierede uddrag af Blæksprutten fra hendes fødeår, 1906.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 109-årig: Vær god overfor omgivelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

109-årig: Vær god overfor omgivelserne
Opdateret 19. marts 2015 kl. 13:05
Allerød - 17. marts 2015 kl. 05:43
Af Tore G. C. Rich

Hørelsen er ikke, hvad den har været, og benene er heller ikke så stærke mere. Men 109-årige Gerda Muff er klar i hovedet og ved godt humør. Taler man ikke tydeligt, beder hun én gentage, og kørestolen forhindrer hende ikke i at være en aktiv deltager, når der fx er gymnastik på plejecentret Lyngehus i Allerød, hvor hun bor.

Mandag l blev hendes imponerende fødselsdag festligt fejret på Lyngehus med flag og lagkage. Her var foruden andre beboere, personale, familier, venner, sognepræst Martin Corfix og borgmester Jørgen Johansen, der alle ønskede hende tillykke med de 109 år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Være god og lev længe

Gerda Muff er så vidt vides Danmarks tredjeældste person. Men hvordan får man mulighed for at leve så langt et liv?

- Man skal leve livet på en nogenlunde ordentlig måde. Og ikke gøre sig uvenner med omgivelserne. Man skal være gode venner; være god over for omgivelserne, så er de også søde ved dig, siger hun og tilføjer:

- Jeg har nemt ved at leve livet. Det har ikke været besværligt.

Og ser man hende i øjnene, tror man på det. De har en dejlig livsgnist.

For tre år siden flyttede hun til Lyngehus, hvilket hun erklærer, at hun er rigtig glad for. Her bor hun nær sit ene barnebarn Susan Hansen, der bor i Allerød.

Men Gerda Muff er født på Amager og boede indtil hun var 95 år på Strøget i København. Da hun var ung, flyttede hun til Amerika med sin mand og boede der i omkring seks år, indtil han døde. Og det er da også Amerika-eventyret Gerda Muff straks nævner for avisens udsendte.

Hun fortæller, at hun har sejlet mange gange derover. Og at hun fløj med den første flyvemaskine, der fløj over Atlanterhavet.

- Siden blev det billigere og billigere. Så jeg har været der mange gange, siger hun.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?