1. oktober 2020
Medarbejderne hos Niras har fået mulighed for at købe "Too Good To Go" lykkebokse. Pressefoto
Medarbejderne hos Niras har fået mulighed for at købe "Too Good To Go" lykkebokse. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilbyder medarbejdere lykkebokse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilbyder medarbejdere lykkebokse
Allerød Nyt - 17. september 2020 kl. 07:46
Af Peer Rasmussen

Niras' kantine på hovedkontoret i Allerød gør allerede meget for at minimere madspild i et fint samarbejde med kantineleverandøren Meyers Kantiner, men det er svært helt at undgå, når man tilbereder mad til mange mennesker hver dag, fremgår det af en pressemeddelse.

Derfor er det naturligt, at virksomheden har tilmeldt sig "Too Good To Go-konceptet", så den mad, der måtte være i overskud, kommer medarbejderne til gode, og firmaet er med til at mindske madspild.

"Målet med ordningen er, at vi ikke skal smide dagens overskydende frokost ud, hvis man kan spise det til aftensmad. Lykkeboksen er rester, der er for gode til at smide ud. Medarbejderen kan ikke på forhånd få at vide, hvor mange poser, der er, og hvad lykkeposen indeholder. Udvalget varierer fra dag til dag. Det kan være alt fra salater, den varme ret eller udvalg fra det kolde bord," udtaler facility manager i Niras, Louise Fisker.

Godt modtaget
Ordningen er blevet godt modtaget af medarbejderne, hvor der ved premieren hurtigt var udsolgt af lykkeboksene.

"I Niras vil vi gerne være med til at spare på Jordens i forvejen knappe ressourcer og opføre os ansvarligt i en verden, hvor der på verdensplanen dør over 15 millioner børn af sult årligt. Et mindre madspild bidrager til at begrænse CO2-udslippet, hvorved drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning bremses," fortæller Louise Fisker om motivationen for at være med i Too Good To Go.

Too Good to Go-initiativet er det seneste blandt mange andre bæredygtige løsninger på hovedkontoret.

De øvrige initiativer er eksempelvis kildesortering af affald, et gasanlæg med intelligent styring, der tilpasser sig det aktuelle opvarmningsbehov, en madkværn til madaffald, der bliver omdannet biopulp til at producere elektricitet og varme samt ledlamper, der sparer på strømforbruget.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?