30. maj 2020
Arkivfoto: Allan Nørregaard
Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtet for drab på datter: 54-årig kvinde fængslet en uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtet for drab på datter: 54-årig kvinde fængslet en uge
Allerød Nyt - 20. februar 2020 kl. 14:34
Af Jens Berg Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 54-årig kvinde, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør for manddrab, blev varetægtsfængslet i syv dage. Det fortæller Nordsjællands Politis presseafdeling til Allerød Nyt.

arrow Læs også: Ny drejning: Drabssigtet kvinde er løsladt
Gav handicappet datter 80 gange dosis

Kvinden er sigtet for at have dræbt sin handicappede datter på en adresse i Allerød Kommune med en overdosis af noget muskelberoligende medicin. Det fremgik af den sigtelse, der blev læst op for kvinden i Retten i Hillerød, inden dommeren lukkede dørene af hensyn til den videre efterforskning. Overdosisen skulle have bestået af 80 gange den anbefalede dosis. Kvinden nægtede sig skyldig.

Døde i 2019

På grund af dørlukningen er kvindens forklaring ikke offentlig kendt. Senioranklager Bente Schnack havde ifølge presseafdelingen i politiet bedt om en varetægtsfængsling i 14 dage, men dommeren valgte at varetægtsfængsle i syv.
Den multihandicappede datter døde ifølge sigtelsen i januar 2019. Den 54-årige kvinde blev anholdt den 19. februar i år - altså mere end et år efter dødsfaldet.
Bente Schnack fortalte ifølge Ritzau onsdag, at politiets efterforskning af dødsfaldet har varet et år indtil videre.

Pårørende afviste at forlade retssal

Til grundlovsforhøret var to af den 54-åriges nære pårørende tilstede. Anklageren bad om dørlukning, så de to ikke kunne høre kvindens forklaring. Dommeren ville dog i første omgang nedlægge et referatforbud, mod at de to indvilligede i at forlade retssalen. Det blev dog afvist af de pårørende, og derfor lukkede dommeren dørene.
Der er også nedlagt navneforbud i sagen.

arrow 54-årig kvinde nægter drab på datter
19. februar 2020 kl. 14:56 Opdateret: kl. 17:02
arrow Sigtelse: Kvinde brugte 80 gange dosis til at dræbe sin datter
19. februar 2020 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:27
arrow Mere end ét års efterforskning fører nu til sigtelse for drab
19. februar 2020 kl. 11:52 Opdateret: kl. 11:52
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?