10. august 2020
Sven-Ingvart Mikkelsen og Jochen Brusch spiller på Barresøgård den 10. august. Arkivfoto
Sven-Ingvart Mikkelsen og Jochen Brusch spiller på Barresøgård den 10. august. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retro rock koncert på Barresøgård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retro rock koncert på Barresøgård
Allerød Nyt - 28. juli 2020 kl. 10:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På grund af corona blev Barresøgårds koncert "Stairway to Heaven" aflyst den 14. marts i år.

Det er istedet lykkedes at få lokket Sven-Ingvart Mikkelsen og Jochen Brusch til Barresøgaard, Slangerupvej 29, den 10. august klokken 19.30.

"Stairway to Heaven" er titlen på et af gruppen Led Zeppelins kendte numre. Der vil naturligvis også blive lejlighed til at høre netop denne sang ved koncerten denne aften, fremgår det af en pressemeddelelse.

Der er nemlig tale om en retro rock koncert. Lep Zeppelin kommer dog ikke.

I stedet vil den tyske koncert violinist Jochen Brusch og hans danske ven, organisten Sven-Ingvart Mikkelsen, give deres fortolkning af musik fra blandt andre Led Zeppelin, Procol Harum, The Doors, Pink Floyd og Jethro Tulls repertoire.

Mange koncertgængere vil huske Sven-Ingvart Mikkelsen for hans årelange engagement som organist i Frederiksborg Slotskirke hvor han blandt andet spillede på det legendariske Compenius-orgel fra 1610.

Ved koncerten på Barresøgård må Sven-Ingvart Mikkelsen tage til takke med et elektronisk orgel, men tilkoblet Lesley højtalersystemet.

For ganske nylig er Sven-Ingvart Mikkelsen blevet professor ved det Kongelige Musikkonservatorium i København.www.si-mikkelsen.dk

Jochen Brusch, spillede også sidste år på barresøgård og er bosat i Tübingen i Sydtyskland.

Han har turneret i hele verden og fremført violinkoncerter af blandt andre Mozart, Beethoven og Paganini.

På grund af reglerne for forsamling vil der kun blive udbudt 38 siddepladser. Der bliver altså tale om en intimkoncert. men med afstand.

Billetterne koster 150 kroner, og det er klogt at reservere plads på e-mail barresoe@gmail.com.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?