23. september 2020
'De Hovedløse' beskrives af Mungo Park som en humoristisk, tempofyldt og moderne fortælling om, hvordan en hel familie trækkes ind i opstanden i Paris' gader.
'De Hovedløse' beskrives af Mungo Park som en humoristisk, tempofyldt og moderne fortælling om, hvordan en hel familie trækkes ind i opstanden i Paris' gader.
Foto: Jon Kort
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Premiere på 'De Hovedløse': "Der er brug for globale fortællinger"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Premiere på 'De Hovedløse': "Der er brug for globale fortællinger"

Mungo Park er det første teater i verden til at dramatisere en historie om De Gule Veste - og har mødt folk fra bevægelsen på gaden og i hjemmet

Allerød Nyt - 21. januar 2020 kl. 11:15
Af Michael Braunstein
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Mungo Park altid været den rebelske lillebror, der har gjort alt det, de andre ikke gør. Tidligere var det med forestillinger med lokalt fokus, men nu er der brug for globale fortællinger."

Sådan siger teaterdirektør Anna Malzer forud for Mungo Parks premiere 22. januar på 'De Hovedløse'. Forestillingen handler om De Gule Veste (DGV), og Mungo Park er det første teater i verden til at dramatisere en historie om bevægelsen. Det må siges at være aktuelt: Millioner af franskmænd går i denne tid på gaden for at protestere over Macrons pensionsreform.

"Vi er i EU sammen med Frankrig, og vi har bygget vores værdier på den franske model - værdier vi vil gå i krig for. De værdier stilles der spørgsmålstegn ved nu i Frankrig, hvor vi ser, at demonstrationerne ikke er stoppet, men har sat en kæde af demonstrationer i gang i en række andre lande. Vi har før set, at forandringer i Frankrig når til andre en årrække senere. Det er vigtigt, at vi interesserer os for det og dokumenterer det, som teatret har så rig en tradition for," siger Anna Malzer.

Hjemme hos 'vestene'

I teatrets research til 'De Hovedløse' har Anna Malzer, dramatiker Nanna Tüchsen og instruktør Johan Sarauw været i Paris og har deltaget i DGV-demonstrationer i flere omgange. Målet har været at få de historier, som politikerne og journalisterne ikke kan få.

Anna, Nanna og Johan har også været hjemme hos nogle af de mest inkarnerede 'veste', for at komme helt ind under huden på protestbevægelsen.

"Demonstrationerne indkaldes typisk via sociale medier, og så er det bare at møde op og gå med fra A til B. Vi ledte efter historier om de mennesker, der går ud for at protestere, og dem fik vi fantastisk mange af, bare ved at gå med. Vi fik på den måde også en god forståelse for, hvor vidt forskellige mennesker, der er med i bevægelsen," siger Anna Malzer og fortsætter:

"Der er tale om ekstrem ulighed og politikerlede. Og halvdelen vil ud af EU, mens halvdelen vil blive. Fra medierne havde vi fået det indtryk, at DGV mest bestod af vrede unge mænd, og godt nok går de autonome forrest, men bagtroppen består af 65-årige damer i fine kjoler og på høje hæle, og dem er der altså lige så mange af som af de andre."

Humor og tempo

'De Hovedløse' beskrives af Mungo Park som en humoristisk, tempofyldt og moderne fortælling om, hvordan en hel familie trækkes ind i opstanden i Paris' gader.

Beskrivelsen fortsætter:

'Den ene bror, som er politimand, splittes mellem familien og sit job, efter den anden, meget vrede, bror tilslutter sig 'vestene'. Og da søsteren ved et tilfælde bliver medieskabt darling og talskvinde for hele bevægelsen, er det bare mere benzin på bålet. Samtidig prøver deres angstlidende og tidligere bokser af en far at holde sammen på det hele, mens han selv vækkes til live igen, da han møder en lækker rebelsk ældre kvinde med gul vest på.'

'Spørgsmålet er om De Gule Veste varsler begyndelsen på en ny tid for familien, Frankrig og Europa - eller om det bare er en flok hovedløse voldelige demonstranter, hvis stædighed snart dør ud?'

"Vi har hentet inspiration til medlemmerne af familien gennem de mennesker, vi har mødt i vores research. Og vi forsøger så at fortælle historien om, hvad situationen gør ved dem og deres hverdag," siger Anna Malzer og tilføjer:

"Den måde, vi fortæller historien på, er reelt den samme, som blev brugt i 'Matador'."

Har debatten om sexisme taget overhånd?