26. maj 2020
Mungo Park genåbner mandag 8. juni med 'Kvinde kend din krop'. Pressefoto
Mungo Park genåbner mandag 8. juni med 'Kvinde kend din krop'. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mungo Park genåbner mandag 8. juni

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mungo Park genåbner mandag 8. juni

"Vi åbner, fordi vi føler en forpligtelse over for publikum, og fordi vi er sat i verden for at spille teater," siger direktør Anna Malzer

Allerød Nyt - 20. maj 2020 kl. 08:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det prisbelønnede og eksperimenterende teater i Allerød kan nu som et af de første fortælle, at det efter regeringens anbefalinger genåbner mandag 8. juni. Det bliver med teatrets klassiker 'Kvinde kend din krop', der spiller for tiende år i træk.

arrow Læs også: Allerød vil indrette besøgspavilloner og udestuer

Men egentlig burde teatret holde lukket. Det er nemlig langt fra økonomisk rentabelt, når der til den tid sandsynligvis bliver restriktioner for afstand mellem publikum og dermed for antal publikummer i salen, påpeger Mungo Park i en pressemeddelelse.

"Vi åbner, fordi vi føler en forpligtelse over for publikum, og fordi vi er sat i verden for at spille teater," siger teatrets direktør Anna Malzer og fortsætter:

"Vi mangler fortsat at få mere konkrete svar fra regeringen på, hvordan vi skal genåbne 8. juni. Må vi fylde salen op med så mange som muligt, så længe der sikres én meters radius omkring hver gæst - eller må der max. være 30-50 personer i salen, som forsamlingsforbuddet forventes at ligge på til den tid? Bliver vi kompenseret af regeringen for de resterende manglende billetindtægter? Når vi genoptager arbejdet, kan vi ikke benytte hjælpepakkernes muligheder for lønkompensation."

"Men på trods af, at vi mangler en del svar fra Kulturministeriet, insisterer vi på at gøre dét, vi er sat i verden for af de offentlige støttekroner - nemlig at spille teater. Spørgsmålet er bare, hvor længe vi kan holde til at spille for et begrænset antal publikummer fordi vi er så afhængige af billetindtægter, som vi er."

"Med det sagt, så glæder vi os til gengæld helt ustyrligt til at møde vores skønne publikum igen, som vi virkelig har savnet at have i huset - det kribler i hele kroppen hos skuespillerne, teknikerne, billetkontoret, i baren og hos os i ledelsen," siger Anna Malzer.

Når Mungo Park genåbner, bliver det naturligvis efter myndighedernes regler til punkt og prikke, så teatret kan sikre gæsterne en tryg og sikker teateroplevelse, fastlås det.

mik.

arrow Gymnastiksal er blevet klasseværelse for 7.A
19. maj 2020 kl. 13:30 Opdateret: kl. 11:56
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?