6. juli 2020
På Allerød Torv har Innovater tidligere i samarbejde med Danish Construction Management bygget en Netto, et apotek og 24 lejligheder. Foto: Innovater.dk
På Allerød Torv har Innovater tidligere i samarbejde med Danish Construction Management bygget en Netto, et apotek og 24 lejligheder. Foto: Innovater.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Innovater: Vi er klar med projekt med flere butikker i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Innovater: Vi er klar med projekt med flere butikker i bymidten

"Alle formalia skal være på plads, før vi kan afsløre flere detaljer," siger udviklingsdirektør

Allerød Nyt - 03. juni 2020 kl. 13:30
Af Michael Braunstein
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Firmaet Innovater er klar med et projekt i bymidten i Lillerød, der omfatter boliger og flere butikker. Det bekræfter udviklingsdirektør i Innovater, Peter Søgaard, overfor Allerød Nyt.

arrow Læs også: Mange roser til aftale om bymidten

Et stort flertal i Allerød Byråd har indgået en aftale om, hvordan lokalplanen for bymidten skal udformes, men lokalplanen ventes først endeligt vedtaget på byrådsmødet i juni. Og inden alle formalia er på plads, ønsker Innovater ikke at afsløre detaljer og butiksnavne.

Det er dog en faktum, at projektet omfatter et nybyggeri til butik og boliger på Allerød Stationsvej 3, hvor der tidligere lå en Fakta. Projektet omfatter også renovering af eksisterende parkeringsplads, p-kælder og uudlejede butikker på Allerød Torv. Der er udarbejdet et skitseforslag, der ifølge Innovater har været drøftet og bearbejdet i samarbejde med Allerød kommune.

"Vi venter nu på, at de sidste skridt tages, og så kan vi blive mere konkrete," siger Peter Søgaard og fortsætter:

"Nybyggeriet er et kombi-byggeri med detailhandel i bunden og boliger ovenpå på Allerød Stationsvej 3 - en grund vi har købt. Tankstationen på hjørnet er ikke omfattet af projektet, men det er renovering af p-plads, p-kælder og uudlejede butikker på Allerød Torv altså, blandt andet den tidligere Netto."

Det er ved Allerød Stationsvej, at byrådsflertallet lægger op til, at der kan bygges i seks etagers højde.

Om Stationspassagen

I sit høringssvar til lokalplanforslaget skriver Innovater:

'Stationspassagen kan i strækningen fra Allerød Stationsvej frem til selve Torvet ved 'Allerød Torv'-bebyggelsen ikke gøres til egentlig gågade. Dels har ejendommene på højre side af Stationspassagen kørende adgang til parkering på egen matrikel ad Stationspassagen, og dels er det af stor kommerciel betydning, at trafikanter, der søger parkering ved Allerød Torv, har mulighed for at cirkulere.'

'Alternativt vil der efter vores vurdering skabes unødig risiko for dårlig afvikling af kundetrafikken. Vejadgangen fra Allerød Stationsvej til Stationspassagen er endvidere afgørende for afvikling af vareleveringen til den ønskede butik på Allerød Stationsvej 3.'

'Der skal naturligvis arbejdes med Stationspassagens belægninger og forløb, så det både tilgodeser gående, cyklende og kørende, og så det understøtter ambitionen om den grønne forbindelse,' lyder det fra Innovater.

En række af Innovaters projekter med boliger og butikker har ført til åbning af butikker med navne som eksempelvis Netto, Rema 1000, Lidl, Aldi og jem & fix.

arrow Seks partier bag stor aftale om bymidten i Lillerød
29. maj 2020 kl. 07:45 Opdateret: kl. 22:08
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?