Hørelse I samarbejde med Din Hørespecialist inviterer Allerød Apotek til en gratis høreprøve mandag den 21. september fra klokken 9-15.
Ved samme lejlighed kan man høre mere om Remote Care, der er en ny service, som giver høreapparatsbrugere mulighed for at få finjustereret høreapparaterne direkte fra hjemmet, fremgår det af en pressemeddelelse.
Teknikken, der netop er lanceret i Din Hørespecialist i Birkerød, har været i støbeskeen gennem længere tid, men er blevet fremskyndet på grund af COVID-19.
Mange danskere prøver i øjeblikket at begrænse den fysiske kontakt, og det har ifølge Ingela Bergqvist, der er hørespecialist hos Din Hørespecialist i Birkerød, holdt mange borgere fra tilstrækkelig hjælp med høreapparatet.
"I den forbindelse er Remote Care særligt praktisk, fordi hørespecialisten kan justere høreapparatet nøjagtigt efter brugerens behov, mens brugeren sidder med høreapparatet på hjemme hos dem selv," udtaler hun.
Ingela Bergqvist opfordrer derfor også alle interesserede til at komme på apoteket denne dag.
Ved arrangementet den 21. september kan deltagerne, udover at få foretaget en høreprøve, få en præsentation af Remote Care samt det nye høreapparat "Widex Moment", som bliver lanceret samtidig.
Arrangementet er gratis og uforpligtende.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her